Sol, sand, lyng, fjord og hav – sommeren er kommet til Abelines Gaard! På den fine gamle klitgård er det som om tiden har stået stille – men samtidig er der altid noget nyt at opleve og se. Denne sommer byder blandt andet på redningsøvelser, levendegørelse når vi leger os tilbage i tiden, gamle håndværk og selvfølgelig LEVENDE HISTORIE!
I mærker det med det samme I træder ind i stuerne. Stemningen. Et liv levet for ikke så længe siden – og alligevel så forskelligt fra det, vi kender i dag. Gennem mere end 50 år boede Abeline på gården som enke med sine fem børn. I små lavloftede rum var der gjort plads til at strandede søfolk, der var reddet i land kunne bo. Med tiden blev søfolkene skiftet ud med sommergæster fra byen, som ferierede på landet. Den gamle gård er stadig fyldt med feriegæster. Gæster der tager med på redningsøvelser, oplever gamle håndværk, der leger sig tilbage i tiden, der nyder kaffe og kage både ude og inde, der går ture i det naturskønne område eller besøger gårdens fine køkkenhave på egen hånd.
Leg jer tilbage i tiden hver mandag Hver mandag i juli og august kan I lege jer tilbage i tiden, når der er levendegørelse på Abelines Gaard. Her kan hele familie være med, når I sammen med pigen eller strandfogeden skal hjælpe med at hente vand, vaske tøj og gøre rent, passe haven og se til hønsene.
Redningsøvelse som i gamle dage hver onsdag Hver onsdag åbner vi den gamle redningsstation, der ligger ved Abelines Gaard. En aktivitet for hele familien, hvor der er plads til både store og små matroser. Man har altid afholdt redningsøvelser ved de danske redningsstationer. Fire gange om året mødte det lokale redningslaug op og testede deres færdigheder, så de vidste præcis hvad de skulle gøre når en stranding indtraf. Der var meget tov at holde styr på og det skulle alt sammen sættes korrekt op for at redningen kunne lykkes – derfor øvede man sig! Når der afholdes redningsøvelse ved Abelines Gaard, hjælper vi hinanden med at sætte rebene op, så vi sammen kan redde store og små, modige matroser i land.
Nyd naturen og den helt særlige stemning På Abelines Gaard er der plads til at komme helt ned i gear. Her kan I i ro og mag følge med, når der ofte fremvises gamle håndværk. I kan nyde kaffe og kage, både ude i den fantastiske natur og – når lokalerne igen står klar – i den hyggelige kaffestue.
Både i gården, i haven og ved hele Abelines Gaard er der god plads til at opleve den LEVENDE HISTORIE.
Tag med strandfogeden på redningsøvelse som i gamle dage
Hver onsdag åbner vi den gamle redningsstation, der ligger ved Abelines Gaard. En aktivitet for hele familien, hvor der er plads til både store og små matroser.
Da de første turister kom til Vesterhavet så de stranden og vandet som et sted til hygge og til afslapning. Men de mange lokale, der levede ved og af havet, vidste at man skulle behandle vandet med respekt. De bløde bølger kunne på et øjeblik blive mægtige kæmper, hvis eneste ønske var at trække dig med ned i dybet. De lokale ved Holmsland Klit havde ofte set det ske. Og netop derfor har man altid afholdt redningsøvelser ved de danske redningsstationer. Hver onsdag kan hele familien, på egen krop, opleve hvordan en redningsøvelse foregik i gamle dage.
Øvelse gør mester Fire gange om året mødte det lokale redningslaug op ved redningsstationen ved Abelines Gaard og testede deres færdigheder, så de vidste præcis hvad de skulle gøre når en stranding indtraf. Der var meget tov at holde styr på og det skulle alt sammen sættes korrekt op for at redningen kunne lykkes – derfor øvede man sig! Når der afholdes redningsøvelse ved Abelines Gaard, hjælper vi hinanden med at sætte rebene op, så vi sammen kan redde store og små, modige matroser i land.Der er masser af plads ved redningsstationen, der ligger i et naturskønt område.
Fra Strandfogedgård til Abelines Gaard I dag kender vi gården ved den jyske vestkyst som Abelines Gaard, men inden da, inden Abeline overhovedet var flyttet ind på gården, var det en strandfogedgård og Abelines svigerfar var strandfoged. Det var strandfogedens job at sørge for at føre opsyn med – og foretage indberetning om strandinger og bjergninger på hans del af stranden. Det var også på strandfogedgårdene skibbruddene overnattede når de var reddet i land. Abelines Gaard husede blandt andet søfolkene fra det tyske skib Elisabeth Rickmers, der i 1894 strandede ved den del af kysten der hørte til gården. I dag kan man stadig finde spor fra den store stranding, se fx. om I kan finde navneskiltet fra det store skib!
Praktisk
Åbningstider
8.-28. juni
Torsdage-søndage kl. 11-16
Entré 50 kr. Støttebillet: 60 kr. Børn og unge under 18 år gratis i følge med voksne
29. juni samt juli – august
Alle dage kl. 11-17
Entré 50 kr. Støttebillet: 60 kr. Børn og unge under 18 år gratis i følge med voksne
Redningsøvelser
Alle onsdage i juli, august, september og oktober kl. 13.00
Adresse: Sdr. Klitvej 87, 6960 Hvide Sande – ved redningsstationen
Pris: Gratis når entré er betalt
Levendegørelse på Abelines Gaard
Dato: A
lle mandage i juli og august, kl. 13-16
Sted: Abelines Gaard, Sdr. Klitvej 87, Haurvig, 6960 Hvide Sande
Pris: Gratis når entré er betalt
For yderligere information kontakt: Kommunikationsmedarb. Iben Granum Møller, tlf. 97 36 23 43 / 60 86 44 78. Email: igm@levendehistorie.dk Museumsinspektør Lasse Justesen, tlf. 97 31 51 27. Email: lkj@levendehistorie.dk