En god, ruskende storm gør altid ravsamlere, arkæologer og andre historisk interesserede glade. En storm hjælper nemlig havet med at afsløre de historier, som ellers har ligget gemt under havoverfladen. Man kan finde rav, fund fra bronzealderen, guldmønter, gammelt drivtømmer og meget mere. Man kan også, som det skete for amatørarkæolog og detektorfører Bent Muff, støde på noget, som måske umiddelbart ikke virker helt så spektakulært: tørv i lange baner!
Havet vil tættere på
Men Bent Muff var udmærket klar over, at fundet af tørven på hans gåtur langs stranden en kilometers penge syd for Lyngvig Fyr, ikke lå der ved en tilfældighed. Derfor ringede han i mandags til Ringkøbing-Skjern Museum og Arkæologi Vestjylland (ArkVest) og berettede om stormens afsløring af tørven og en træstolpe, som sad nedgravet i sandet.
ArkVest har tidligere været på stedet, da det, som museet betegner som en tørvemur, også blev blotlagt for et par år siden efter en voldsom storm. Inden da og inden søndagens uvejr lå tørvemuren ellers beskyttet under klitterne, men på grund af erosion er det historiske anlæg nu uden beskyttelse. Derfor modtog ArkVest en bevilling fra Slots- og Kulturstyrelsen i 2014 til at registrere de erosionstruede fortidsminder, hvilket blev gjort i 2015. Det var dog lidt af en overraskelse, der mødte arkæologerne i søndags. For blot et par år siden var stranden meget bredere, men siden dengang er havet rykket omtrent syv meter længere ind over land, og klitterne trækker sig langsomt tilbage. Det betyder også, at det historiske levn er ved at forsvinde ud i bølgerne. I kapløb med højvandet fik arkæologerne fra ArkVest registreret og fotograferet tørvemuren, som længere mod syd allerede er slugt af havet. Med GPS, kamera og den opgravede træstolpe i hånden fik de kæmpet sig vej tilbage op ad sandskræntens skridende, langsomt svindende side i eftermiddagssolen med Vesterhavets susen i ryggen.
Et levn fra esepigernes tid?
Hjemme på kontoret er det ved at blive diskuteret og undersøgt, hvad tørvemuren kan være. Det er meget sandsynligt, at tørvevæggene er et levn fra en hytte. Stolpen derfra er af egetræ og er genbrugt, hvilket kan tyde på, at træet har haft en anden funktion inden, det blev formet til en firkantet stolpe. Muligvis har stormen afsløret en esehytte, hvor esepigerne har klargjort liner og kroge til fiskerne i 1800-tallet. Dengang har pigerne arbejdet i læ bag klitterne, men nu ligger den tidligere tørvebyggede hytte næsten uden i havet. Her er den genstand for stormens rasen, som har afsløret en glemt historie i et gammelt landskab.
