Velkommen til Hvide Sande, søndag den 28. juli klokken 10.00 – en dag fyldt med spændende oplevelser, hvor både Havnen og Byen byder på to fantastiske begivenheder, nemlig den Maritime Festival og Hvide Sande Rejefestival, der begge foregår på samme tid.
Omdrejningspunktet for begivenhederne er naturligvis havnen, hvor de populære turist-fiskeauktioner afvikles hver søndag hele sommeren igennem. Auktionerne tiltrækker tusinder af besøgende fra både Danmark og udlandet.
Husk der er fiskekøkken i hallen, hvor man kan nyde friskstegte hjemmelavede fiskefrikadeller og fiskefileter med citronskiver og den gode remoulade.
Der er en masse spændende aktiviteter denne søndag Kom ombord på skibe i havnen (rejekuttere, redningsbåd & Marinehjemmeværnet) I løbet af dagen vil der også være smagsprøver på Hvide Sande rejer inde i teltet Oplev ligeledes det lokale nødberedskab: Redningsbåd, brandbil & ambulance, samt åbent hus i »Blåtårn« & Hvide Sande Redningsstation Desuden deltager Hvide Sande Træskibslaug, Ringkøbing Smakkelaug, Grenaa Motor & Marineforeningen samt Turistfiskeauktionen med fiskekøkken. 
Glæd jer til en uforglemmelig og meget smagfuld dag i Hvide Sande






