Skal der lægges flere møder ind i kalenderen? Det var et af spørgsmålene, da det særligt nedsatte §17, stk. 4-udvalg tirsdag holdt et forlænget møde om den fremtidige skolestruktur i Ringkøbing-Skjern Kommune. Midt i september skal udvalget aflevere sine anbefalinger, før byrådet i november sender forslag til en ny skolestruktur i høring.
Efter i alt ni møder i det særligt nedsatte Skolestrukturudvalg, nærmer udvalgsarbejdet sig sin afslutning. På tirsdagens møde skulle medlemmerne, der ud over fire byrådspolitikere også inkluderer forældrerepræsentanter samt formændene for Landdistriktsrådet og Ungerådet, bl.a. tage stilling til, om der skulle lægges ekstramøder ind i kalenderen, før udvalget kunne koge et stort og komplekst datagrundlag ned til anbefalinger til Byrådet.
Udefra set er opgaven måske ret overkommelig; ud af et samlet skolebudget i Ringkøbing-Skjern Kommune på 290 mio. kr. skal Skolestrukturudvalgets medlemmer finde forslag til besparelser på 2 mio. kr. i 2021 og 4 mio. kr. de efterfølgende år.
Med udgangspunkt i, at antallet af folkeskoleelever i kommunen har været faldende – og ifølge fremskrivninger og prognoser fortsat vil falde i de kommende år, ligner skolelukninger desuden en oplagt løsning. Ikke mindst, fordi et par af kommunens landsbyskoler samtidig har et elevtal, der allerede ligger under eller meget tæt på smertegrænsen på 75 elever.
Men uden for regnearket er virkeligheden mere kompleks, og det er en vidtrækkende opgave udvalgets medlemmer er sat på. For når man dykker ned i tallene og ser på fordelingen af de mange millioner kroner, er der ikke ledige beløb at spare noget sted.
Og når man – som Skolestrukturudvalget også har gjort – kigger nærmere på den tid, børn og unge i tilfælde af skolelukninger skal bruge på transport, og på hvad tiden i bussen kan have af konsekvenser for deres sociale liv, trivsel og mulighed for at dyrke fritidsaktiviteter, så ser billedet mindre klart ud, især når man også ser på, hvilke konsekvenser en skolelukning kan få for bosætning, vækst og den generelle udvikling i landsbyerne – og i kommunen.
– I udvalget er vi enige om mange ting, bl.a., at alle børn og unge, uanset om de er på en stor eller en lille skole skal have tilbud om nogenlunde den samme kvalitet i undervisningen. Og vi er enige om, at vi ikke ender med at kunne præsentere byrådet for én model for en ny skolestruktur, siger Trine Ørskov, formand for Skolestrukturudvalget.
På mødet tirsdag havde udvalget endnu engang indkaldt kommunens ejendomscenter til en kvalificeret vurdering af den fysiske kapacitet på skoler, der eventuelt skal modtage flere elever, hvis byrådet beslutter at lukke en eller flere skoler.
Desuden havde kommunens buskoordinator i et 20 sider langt notat til udvalget regnet på tiden brugt i hver enkelt skolebus, den øgede omkostning samt andre mulige konsekvenser af lukning af skoler udvalgt efter kriterier om elevtal og geografi.
– Jeg har sagt det før, men vi har virkelig efterhånden vendt hver en sten og vurderet alle mulige negative konsekvenser og positive effekter ved de forskellige modeller for en ny skolestruktur, konkluderede Trine Ørskov.
Blandt de ‘sten’ der endnu en gang blev vendt på tirsdagens møde var tildelingsmodellen i Ringkøbing-Skjern Kommune – eller de kriterier, kommunen fordeler de 290 mio. kr. mest retfærdigt blandt kommunens 22 folkeskoler.
Den nuværende tildelingsmodel baserer sig på antallet af elever med en minimum-tildeling pr skole for 75 elever – uanset om en skole i øjeblikket har færre end 75 elever.
– Med en lavere tildelingsrate vil de små skolers økonomi ganske enkelt blive for skrøbelig i tilfælde af f.eks. en langtidssygemelding, hvor en vikar må kaldes ind, forklarede fagchef Flemming Nielsen til udvalget.
På mødet gennemgik udvalget et udkast til anbefalinger. På udvalgets næste – og sidste møde – den 14. september vil der ikke være flere sten at vende, og rapporten med anbefalingerne vil være eneste punkt på dagsordenen.
Herefter er den fremtidige skolestruktur på dagordenen i Børne- og Familieudvalget den 22. september, i Økonomiudvalget den 29. september og i Byrådssalen den 6. oktober.
Den nye skolestruktur vil herefter blive drøftet på et temamøde i byrådet og på gruppeformandsmøder, før byrådet den 17. november offentliggør sit forslag og sender det til høring i skolebestyrelserne indtil den 8. januar.
I kommissoriet for udvalgets arbejde fremgår det, at tidsplanen skal gøre det muligt at implementere en ny struktur med virkning fra skoleåret 2021-22.
FAKTA:
Skolestrukturudvalget blev nedsat på byrådets møde den 19. november 2019 som et § 17, stk. 4 udvalg.
Formålet med udvalgets arbejde er at skabe grundlag for, at byrådet kan vedtage en skolestruktur, som er langtidsholdbar, og som sikrer en god balance mellem hensynet til geografisk dækning, økonomi samt faglighed og trivsel.