I anledningen af hendes Majestæt Dronningen fylder 80 år den 16. april, kan der sendes en digital gratulation til Majestæten.
Sådan gør man
Der kan skrives en hilsen samt, hvis ønsket, vedhæftes en fil med en håndskreven tekst, en tegning eller et foto. Udvalgte gratulationer offentliggøres på Kongehusets digitale platforme, såfremt der gives tilladelse hertil.
I anledning af Hendes Majestæt Dronningens 80-års fødselsdag udsender Nationalbanken den 16. april 2020 en erindringsmønt
Ved særlige begivenheder i Kongehuset er der tradition for, at Nationalbanken udgiver erindringsmønter. I 2012 blev Dronningens 40-års regeringsjubilæum markeret med en erindringsmønt, og i 2015 udkom en mønt i anledning af Majestætens 75-års fødselsdag. Senest udsendte Nationalbanken en erindringsmønt i 2017, hvor Dronningen og Prins Henrik kunne fejre guldbryllup.
I anledning af Dronningens 80-års fødselsdag udkommer der i morgen den 16. april 2020 en erindringsmønt som en 500-kronemønt i sølv og en 20-kronemønt til almindelig cirkulation.
Erindringsmønten kan købes i Den Kgl. Mønts webshop fra den 16. april 2020. Bestil den her