Gå til indholdet
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Menu
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Instagram Facebook
lystfiskerguiden

Nyt samarbejde mellem politi og psykiatri skal mindske tvangsindlæggelser

Midt- og Vestjyllands Politi og Psykiatrien i Region Midtjylland etablerer nyt udrykningsteam (FUT), der skal sikre bedre hjælp til psykisk sårbare borgere og nedbringe antallet af tvangsindlæggelser. foto: Midt- og Vestjyllands Politi
  • HvideSandeNU
  • 15/01/2025
  • 15:53
  • Ingen kommentarer
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
Landbobanken Hvide Sande

Midt- og Vestjyllands Politi og Psykiatrien i Region Midtjylland etablerer nyt udrykningsteam (FUT), der skal sikre bedre hjælp til psykisk sårbare borgere og nedbringe antallet af tvangsindlæggelser.

»Det er et vigtigt skridt, vi nu tager, henimod at løse den fælles udfordring vi står med«, siger linjechef for Efterforskning og Forebyggelse ved Midt- og Vestjyllands Politi, politiinspektør Hans Roost.

Et nyt udekørende team bestående af en politibetjent og en sygeplejerske fra Psykiatrien skal tilbyde forebyggende tværfaglig hjælp til psykisk sårbare borgere.

Antallet af tvangsindlæggelser er i hele landet steget støt over en længere årrække. I 2009 var der i alt 2.948 tvangsindlæggelser på landsplan. I 2024 var antallet steget til 5.390. Midt- og Vestjyllands Politikreds havde 612 sager om tvangsindlæggelse i 2024 (cirka 11 procent af det samlede antal).

»Det kan virke deeskalerende og mere omsorgsfuldt for borgere med psykisk sygdom, at de i mødet med politiet også møder en sygeplejerske med indsigt i deres sygdom og situation. Det giver et bedre udgangspunkt for indlæggelsen og den videre behandling, så tvangssituationer kan undgås eller reduceres. Derfor er det meget positivt, at vi nu igen har fået samarbejdet med politiet og det Fælles Udrykningsteam ud at køre igen«, siger hospitalsdirektør i Psykiatrien, Tina Ebler.

»En tvangsindlæggelse er et stort og nogle gange voldsomt indgreb i borgerens personlige frihed. Det er nogle gange den eneste løsning, men vi har en klar opgave i at finde bedre løsninger for borgerne på det her felt«, siger Politiinspektør Hans Roost.

Tvangsindlæggelser i Midt- og Vestjyllands Politikreds

  • i 2021 var der 614 tvangsindlæggelser
  • i 2022 var der 629 tvangsindlæggelser
  • i 2023 var der 654 tvangsindlæggelser
  • i 2024 var der 612 tvangsindlæggelser

Opgørelsen viser antallet af sager om tvangsindlæggelser i Midt- og Vestjyllands Politikreds. Vær opmærksom på at Thisted og Morsø kommuner er en del af Midt- og Vestjyllands Politikreds, men ikke en del af Region Midtjylland.

»Når vi analyserer tallene, kan vi se, at der er mange gengangere. Det er cirka 30 procent af borgerne, der bliver tvangsindlagt, som tegner sig for 70 procent af tvangsindlæggelserne. Det her projekt skal spotte og hjælpe den sårbare borger, inden borgeren bliver en del af statistikken«, siger projektleder fra afdelingen for Forebyggelse, Nærhed og Tryghed ved Midt- og Vestjyllands Politi, Luna Willadsen.

Psykiatrien i Region Midtjylland og Midt- og Vestjyllands Politi har tidligere samarbejdet om et lignende projekt målrettet til gruppen af psykisk sårbare borgere. I den nye udgave af Fælles Udrykningsteam lægger det tværfaglige samarbejde vægten i en forebyggende indsats.

»Siden vores første fælles projekt i 2019 har vi fået lovhjemmel på plads, sådan så politiet og regionen i dag kan dele oplysninger. Det betyder, at vi nu i fællesskab kan gå målrettet til arbejdet og forsøge at hjælpe borgerne, inden vi står i en akut situation, hvor eneste udvej bliver en tvangsindlæggelse«, forklarer Luna Willadsen.

Det Fælles Udrykningsteam består af en politibetjent og en sygeplejerske fra Regionspsykiatrien i Gødstrup og i Viborg. Sammen kører udkørselsteamet ud til borgere fire dage om ugen.

Borgerne bliver udvalgt efter en screening, som foretages på baggrund af oplysninger fra politi og regioner. Teamets opgave er at tilbyde og sætte gang i relevante tiltag, som kan hjælpe borgeren på baggrund af en tværfaglig vurdering.

»Det er ikke udrykningsteamet, der skal komme med løsningen i form af medicinering eller andre ting. Teamet skal i fællesskab forsøge at finde ud af, hvad der kan være den rette hjælp til borgeren. Udrykningsteamet er ikke er en del af det almindelige beredskab, så der vil også være bedre tid til at håndtere den enkelte borger«, siger Luna Willadsen.

Ud over et tættere samarbejde mellem regionen og politiet er det også hensigten, at de midt- og vestjyske kommuner på sigt skal indgå som en partner i samarbejdet om Fælles Udrykningsteam.

Fakta om FUT

Fakta om FUT

  • Fælles Udrykningsteam (FUT) er et tværfagligt samarbejde mellem Psykiatrien i Region Midtjylland og Midt- og Vestjyllands Politi.
  • Udrykningsteamet består af en politibetjent og en sygeplejerske fra Psykiatrien. Teamet kører i civil.
  • Formålet med FUT er rettidig hjælp til psykisk sårbare borgere gennem en tidlig tværfaglig indsats.
  • Fælles Udrykningsteam i Midt- og Vestjyllands Politikreds kører fire dage om ugen fra Viborg og Herning.
  • Politiet skal involveres i alle tilfælde af tvangsindlæggelser. Politiet træffer bestemmelse om iværksættelse af tvangsindlæggelser og yder bistand til indlæggelsen.

Bemærk: at opgørelsen er baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Opgørelsen er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem.

Ligeledes skal det bemærkes: at opgørelsen er baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer.

TidligereTidligereDanCenter investerer 2,5 millioner kroner i Søndervig for at styrke turismen i lokalområdet
NæsteKarl Kristian med nyt album om tro, tvivl og at finde sin egen vejNæste

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
MyTee.DK - din Tshirt shop - Dit Udtryk - Vores Mission
Følg Hvide Sande NU her

KONTAKT

Otto Pedersvej 1
6960 Hvide Sande
Tlf.
97 31 19 46
info@hvidesande.nu

NYHEDER

  • Sidste Nyheder
  • Tilbud
  • Events

HVIDE SANDE

  • Vejret Hvide Sande
  • Æ Hawfest
  • Oplevelsesgaver
  • Hyde.dk
  • Lystfiskeri - Lystfiskerguiden
  • Put and Take Fiskesøer
  • Solsikke piller
  • Gæsteartikler

SERVICE

  • Kontakt / Indsend en nyhed
  • Få Nyheder på Mail
  • Annoncering / Markedsføring
tip en nyhed

#

#

Online Markedsføring og webdesign af ApolloMedia & ApolloWeb | MyHvideSande.dk| MyTee.dk

X