Det er et band med kæmpe erfaring, og dermed garanter for en koncert fra øverste hylde, når River Jazz & Blues Band indtager Generators scene og præsenterer en velrystet cocktail af jazz, blues og latin – serveret med jysk lune.
Bandet har spillet på de danske musikscener i 45 år, og nærvær og engagement er stadig i højsædet hos dette originale og alsidige jazzorkester.
River Jazz & Blues Band har på sine turneer i ind- og udland nydt stor succes med sin særlige spillestil – en blanding af traditionsbevidsthed og musikalske overraskelser. Til stor glæde for deres store publikum.
River Jazz & Blues Band spiller på Generator i Ringkøbing, torsdag den 5. september 2024 kl. 20.00. Billetsalg på www.spillestedet-generator.dk
45 år på bagen : River Jazz & Blues Band i Ringkøbing






