Hjem » Hawfest » Rekord til gårsdagens Tørfisk-koncert og udsolgt til Æ Hawfest Frokost
Tørfisk i Hvide Sande

Rekord til gårsdagens Tørfisk-koncert og udsolgt til Æ Hawfest Frokost

Igen i år blev TØRFISK-koncerten et rigtigt tilløbsstykke til Hvide Sandes byfest Æ Hawfest. Med 560 oplagte koncertgæster slog dette års arrangement rekord – og stemningen var i top.

Formanden for Hvide Sande Borgerforening, Hanne Jensen, havde også svært ved at få armene ned efter den succesfulde aften i teltet. “Det er bare dejligt, når folk gider bakke op,” siger hun med et stort smil og tilføjer “så længe der er opbakning fra både gæster og de frivillige, som gør en kæmpe indsats, så gør vi det nok igen til næste år”.

Koncerten bød denne gang på et par nye numre fra boybandets 2015-album, men ellers blev publikum som sædvanlig forkælet med en lang række klassikere, der kunne synges med på, viftes arme til – og ikke mindst laves lokomotiv til!

Udsolgt til Æ Hawfest Frokost 2016

Foruden et rekordstort antal besøgende tirsdag kan Æ Hawfestudvalget nu meddele, at der kun er 7 ledige billetter tilbage til Hvide Sande Revyen den kommende lørdag. Og med bare en håndfuld billetter tilbage 4 dage før revyen, tør man godt melde udsolgt til årets revy.

“Det er et flot resultat, da vi i år har sat ekstra billetter til salg,” fortæller medlem af hawfestudvalget Jens Ole Pedersen. Vi glæder os til en rigtig festlig eftermiddag i teltet med 504 gæster og håber, at der også er nogen, der får lyst til at kigge forbi, når teltet åbner for øvrige gæster kl. 17.”

Er man hurtig, kan man måske nå at få en af de allersidste billetter, som sælges i Vestjysk Bank på havnen i Hvide Sande.

Kommentar

kommentarer

Læs også

Kommunen inviterer 57.000 borgere til kaffemøde

Anledningen er Ringkøbing-Skjern Kommune skal have nye politikker. Derfor ønsker de din mening om, hvordan …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *