BK Klitten vandt lørdag eftermiddag sæsonens sidste hjemmekamp på vestjyskBANK Arena med 4-1 efter en stærk anden halvleg.
Holdet til dagen var: Christopher – Jens Erik, Lars, Jesper, Søren – Philip, Ruben – Mads, Andreas, Kasper – Søren. På bænken startede Finn, Nikolaj og Mads.
Starten på 2. runde af efterårsturneringen har ikke været helt tilfredsstillende. Inden kampen mod Brande var der kun hentet 2 point efter to uafgjorte resultater hjemme, så Brande skulle kickstarte en god afslutning på sæsonen. Hjemme har Klitten været imponerende med 17 point af 21 mulige, og det vidner om det man vist kan begynde at kalde ”et fort”..
1. halvleg var noget sløj for Klittens vedkommende. Vi sad langt fra i markeringerne, og der var en manglende kompakthed mellem kæderne, og det gjorde at Brande var bedst på bolden, og styrede løjerne. Klitten havde få sporadiske forsøg i den anden ende, men helt farlige var aldrig helt. Der var gode forsøg v. fx Andreas Jensen, der fra kanten af feltet trykkede af, men målmanden parrerede sikkert, og vi var ikke over 2. bolden.
Det var Brande til gengæld i den anden ende, hvor de fulgte op på et forsøg fra kanten af feltet, og Klitten var bagud – fortjent nok desværre.
2. halvleg blev en helt anden historie. Klitten var klart mere tændte, var aggressive i duellerne, og gav generelt lige 10% ekstra.
Der var optræk til pæne muligheder, men det var først, da Mads Olesen kom først på en returbold efter skud fra Andreas, at Klitten kom på 1-1. Herefter var Klitten altdominerende, og tålmodige i boldomgangen, og det var meget positivt. Næste mål kom efter at Kasper Holm fik en lille stikning i dybden, hvor han koldt scorede til 2-1.
3-1 blev det også ved Kasper Holm, da Philip sendte en lang bold afsted, som Kasper opløb, og puttede i kassen. Kort efter fuldendte han sit hattrick med en 4-1 scoring efter flot opspil over hele banen næsten, og assist fra Søren Hotdog Hansen.
Det blev altså en super afslutning på en pt. flot efterårssæson.
Næste hjemmekamp er til Fjord Cup, hvor mange unge Klitten-hold vil spille indendørs i Hvide Sande Hallen. Vi håber at se alle i hallen den weekend. Ellers ses vi til forårssæsonen, som starter omkring april.






