Det lyder måske vildt og vovet, og i nogens ører fuldstændigt vanvittigt, at springe på en et-hjulet, også kaldet en uni-cykel, og køre Jylland rundt på bare femten dage.
Ikke desto mindre er det netop det den 22 årige matematik studerende ved Aalborg Universitet Johan Ejstrud, er i fuld gang med. Her halvvejs på turen, der startede sidste tirsdag, har den unge nordjyde tilbagelagt små 500 kilometer af turen, der er beregnet til 1000 kilometer i alt.
Støtte til Muskelsvindsfonden
Med et stort smil og masser af gå på mod, har Aalborgenseren, kastet sig ud i sit livs projekt, med først og fremmest at samle penge ind til Muskelsvindsfonden, men også den personlige udfordring i bare at gennemføre turen på sin ethjulet cykel med 36 tommer hjul og en, ifølge Ejstrud selv, en hård sadel. Dette sammen med en helt unik måde at opleve og komme tæt på naturen, der tagebagelægges i noget af Jyllands skønneste og smukkeste natur, giver rygstødet til den gæve nordjyde.
Den stålfaste cykelrytter fortæller til HvideSande.nu, ”her halvvejs i løbet overholder jeg fortsat tidsplanen og ruten tilbagelægges med en gennemsnitsfart på omkring 17 km / time, så det tager selvfølgeligt lidt tid. Turen er gået fra Aalborg over Frederikshavn til Hirtshals og Hanstholm, videre til Agger tange, hvor jeg måtte lægge lidt ekstra kræfter i, for at nå færgen til den aftalte tid.” Turen gik videre ned over Thyborøn og Thorsminde til Hvide Sande, hvor Maritim Chef fra Hvide Sande Havn Henning Yde, gav et Pitt Stop med en varm kop the og et velfortjent hvil, inden de sidste 80 kilometer til Esbjerg, skal tilbagelægges. Denne gang i stiv modvind, der dette til trods, får smilet frem på den vindbidte Aalborgenser, der sikkert i sit stille sind, håber vinden holder til hjemturen, så han får medvind helt fra Haderslev over Vejle til Viborg og sidst til Aalborg.
Interessen stiger for projektet
”Jeg har mødt rigtig mange mennesker på min tur og overnattet ved venlige og flinke folk, og jeg kan mærke interessen for turen, stiger for hver dag der går. Jeg skiver på min hjemmeside ”36tommer.dk” og facebook side, som efterhånden er nået op på ca. 150 – 200 personer der dagligt følger siden. Det er jeg godt tilfreds med, da jeg inden turen startede, ikke havde nået at reklamere ret meget for turen og formålet, slutter nordjyden.”
Inden Johan Ejstrud kaster sig op på cyklen igen, får man et godt indtryk af hvorfor oppakningen er ”travel light” og kun består af en lille rygsæk, med kun de aller nødvendigste ting og et GoPro3 kamera. Det er ikke bare lige sådan, at hoppe op på en et-hjulet cykel, holde balancen, vægten til trods, og sørge for let foroverbøjet at få gang i cyklen. Men det går legende let for Johan Ejstrud, der regner med om en lille uges tid, at ramme Aalborg igen og sikkert få en hjertelig modtagelse af sine medstuderende ved AAU.