Læn dig tilbage og nyd foredraget arrangeret af Maritime Viden med eventyren og foredragsholderen Erik Peitersen, der med en medlevende fortællelyst gør turen gennem Nordvestpassagen til en oplevelse, næsten som at være der selv.
Genoplev DR´s dokumentarprogram »Peitersen og Nordvestpassagen« med ord fra hovedpersonen selv, der viser fantastiske billeder af oplevelserne om bord på skibet Killua. Hvordan det hele var at skulle se og opleve en helt ny del af verdenen, hvordan det var at skulle sejle igennem det barske iskolde farvand.
Erik Peitersens muntre personlighed vil komme frem igennem foredraget. Du vil opleve Erik Peitersen, som den man kender og elsker. Det er med garanti et foredrag med en formidabel underholdningsværdi kædet sammen med høj spænding, der i billeder fører dig gennem passagen langt mod Nordvest. Langs den Nordamerikanske kyst ved Canada og Alaska, med den isende kulde, bølgesprøjt af havskum og salt i det viltre hår, øjne der løber i vand, en fornemmelse der autentisk og meget håndgribeligt giver mærkbare kuldegysninger og en dirrende indre spænding i kroppen.
Prøv selv og kig ind til:
Foredraget torsdag den 10. januar 2019 kl. 19.30 på Fiskeriets Hus i hvide Sande.
Prisen er på beskedne 125,- pr. billet og indeholder samtidig retten til en kop varm kaffe eller the.