Elsker og drømmer du om den hvide strand med klitter og blæsten ved Vesterhavet, den skønne natur og en god gang motion, så har du nu mulighed for at få det hele opfyldt til North Sea Beach Marathon, hvor du kan teste og udfordre dig selv, søndag den 26. juni 2016
Der kan vælges mellem 4 distancer:
1/10 marathon (4,2 km)
1/5 marathon (8,4 km)
1/2 marathon (21,1 km)
1/1 marathon (42,2 km).
Alle kan løbe et fladt asfalt løb – Men hvor mange kan løbe på stranden, i sand, hvor du må kæmpe for hvert skridt i det løse sand og hvor pulsen kommer op når foden skal trækkes fri af underlaget. Et hårdt løb, men også et løb der forbedre din løbeteknik, giver stærkere løbemuskler og en øget kondition samt færre skader. Så tag udfordringen op og deltag i dette helt unikke løb langs stranden.
Tag hele din familie, vennerne, skoleklassen, arbejdskollegaerne eller de andre fra klubben med. Du er selvfølgelig også velkommen til at komme alene, så kom bare an..
»Vi håber på sol og sommer, og vi har allieret os med Ringkøbing Løveapotek, så har du glemt solcremen, er Ringkøbing Løveapotek sponsor for solcrem og tillige vableplaster,« Siger Torben Elmertoft og tilføjer, » da Hvide Sande er kendt for at være en fiskerihavn med mågeskrig og friske fisk, har vi ønsket at sætte mere fokus på fisk. Derfor er Vestfisk fra Hvide Sande kommet på som præmiesponsor, så der blandt præmierne ved årets North Sea Beach Marathon også vil være friske og velsmagende fiskepræmier.«
Temaet Fisk vil gå igen i målområdet, hvor der i teltene kan købes unikke og lækre fiskeanretninger til en overkommelig pris.
Læs og dette og meget mere på vores hjemmeside www.beachmarathon.com, hvor du også finder vores online tilmelding.