Mens Kaj Munk levede, skabte han debat, og længe efter hans død debatterer vi ham stadig. Den 3. juni åbner en ny udstilling på Kaj Munks Præstegård. Udstillingen går tættere på digterpræsten Kaj Munk i 1930’erne og 1940’erne. Fra fascinationen af den italienske diktator Benito Mussolini til modstand mod besættelsesmagten.
»Kaj Munk« – Et navn, der kan skabe debat. En debat som Kaj Munk selv førte i drama, journalistik og prædikener frem til sin død tirsdag den 4. januar 1944, hvor han blev myrdet af nazistiske håndlangere.
Kaj Munk var en mand af sin tid
Men han er også tidløs. Mens forfatteren Munk skrev skuespil, der stadig står som store klassikere i dansk drama, skrev journalisten debatindlæg til tiden. Kaj Munk var ikke demokratiets mand. Han ønskede en stærk leder og fejrede hellere kongehuset end Grundloven. I sin ungdom så Munk et håb i Italiens fascistiske leder Benito Mussolini. Da Mussolini indledte de samme jødeforfølgelser i Italien som Hitler i Tyskland og Østrig, sagde Kaj Munk fra og begyndte at tale nazismen stik imod.
Da tyske tropper besatte Danmark tirsdag den 9. april 1940 mente Kaj Munk ikke at danskerne havde kæmpet nok. Gennem foredrag, digte og skuespil talte han mod besættelsesmagten; så meget at det kostede ham livet tirsdag den 4. januar 1944. Mordet på Kaj Munk var besættelsesmagtens forsøg på at sætte punktum for modstanden, men i stedet fulgte tusinder lig-toget fra Silkeborg til Vedersø. Munk blev et ikon for modstandsbevægelsen.
Den nye udstilling på Kaj Munks Præstegård er – som Kaj Munk selv – ikke let at tage stilling til, og sætter tanker i gang, der skal fordøjes.
Kaj Munk var fuld af selvmodsigelser, tvivl, holdningsændringer og modstand. Måske var han højreradikal, måske endda fascist – men aldrig nazist. Men som én af de første og mest markante til at tale besættelsesmagten midt imod, blev han et samlingspunkt for store dele af den modstandsbevægelse, der voksede frem i den sidste fase af Anden Verdenskrig.
Der er intet, der er sort og hvidt når det kommer til krig
Noget vi med egne øjne oplever lige nu. Men kan man skifte side fra fascination af fascisme til forsvarer for en stat baseret på demokratisk ytringsfrihed? Kan ord være det stærkeste våben i en modstandskamp?
I den nye udstilling på Kaj Munks Præstegård kan du blive klogere på digterpræsten, der gik fra Mussolini til modstand. Mærk 1930’ernes Europa, og oplev verdenskrigen gennem Kaj Munks ord.
Kom helt tæt på fascinationen af »den stærke mand« og tag stilling til modstanden. Kaj Munk turde tale mod besættelsesmagten. Træd selv op på talerstolen. Hvad tør du sige?
Udstillingen åbner fredag den 3. juni for publikum.
