Gå til indholdet
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Menu
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Instagram Facebook
MyTee.DK - din Tshirt shop - Dit Udtryk - Vores Mission

Ny pulje skal understøtte udviklingen af fjernvarme i landsbyer

arkiv - Termostat - Fjernvarme - Ringkøbing Skjern Kommune
  • Lars Tornsberg
  • 09/02/2024
  • 11:55
  • Ingen kommentarer
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
Landbobanken Hvide Sande

Økonomiudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune godkendte tirsdag oprettelsen af en varmepulje på 875.000 kr. Pengene kan søges af landsbyer, der arbejder på at finde fælles varmeløsninger til erstatning for f.eks. naturgas og oliefyr.

Hvem skal nu betale?

Det er dét spørgsmål, der er dukket op, når engagerede frivillige har arbejdet på at undersøge, om det er rentabelt med en fælles fjernvarmeløsning i en række landsbyer i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Hidtil har det nemlig været landsbyerne selv, der har skullet skaffe penge til de nødvendige beregninger og konsulenthjælp til at få udarbejdet projekterings- og udbudsmateriale.

Men på et møde tirsdag godkendte Ringkøbing-Skjern Kommunes Økonomiudvalg oprettelsen af en ny varmepulje med 875.000 kr.

Pengene kommer fra den statslige bevilling på i alt 1.2 mio. kr., som kommunen i 2022 søgte til varmeplanlægning. En del af det beløb blev brugt til varmescreeninger i 25 landsbyer. Herudover finansierede de statslige midler yderligere undersøgelser i fem landsbyer, som ønskede at finde ud af, om der er opbakning og mulighed for at gå videre med fælles varmeprojekter.

Fjerner økonomisk risiko

De resterende 875.000 statslige kroner vil fremover ligge i en kommunal varmepulje. Puljen kan søges af lokale initiativgrupper, borger- og sogneforeninger og lokalråd i de landsbyer, der arbejder på at etablere fælles varmeanlæg til erstatning for oliefyr og naturgas, der ifølge regeringens mål skal være udfaset i hhv. 2030 og 2035.

»En varmepulje med 875.000 kr. vil fjerne den økonomiske risiko fra de landsbyer, der ønsker at etablere fælles varmeanlæg,« siger Økonomiudvalgets formand, borgmester Hans Østergaard og tilføjer, at varmepuljen dermed også understøtter byrådets klimaplan.

Herudover peger han på, at varmepuljen desuden understøtter kommunens indsats for profilering og bosætning – bl.a. i landdistrikterne.


»Med krigen i Ukraine så vi, at forskellen på at opvarme sit hus med fjernvarme og f.eks. naturgas blev markant. Sammen med et ønske om en mere klimavenlig opvarmning har prisen på naturgas skubbet bag på et ønske om at sikre en fælles varmeforsyning mange steder,« siger borgmesteren

De 875.000 kr. i varmepuljen kan søges løbende og efter først-til-mølle-princippet. Ansøgere skal være indforstået med, at pengene fungerer som et udlæg, der skal tilbagebetales, hvis varmeprojektet gennemføres, så andre landsbyer kan søge midlerne. Samtidig løber kommunen den risiko, at pengene er tabt, hvis et varmeprojekt ikke bliver til noget.

På referatet fra Økonomiudvalgets møde kan man læse mere om varmepuljen

Fakta

Varmepuljen indeholder 875.000 kr. og har til formål at støtte udarbejdelse af projekterings- og udbuds-materiale for kommunalt godkendte varmeprojekter i kommunens landsbyer.

Varmepuljen giver tilskud til:

  • Udarbejdelse af projekterings- samt udbudsmateriale
  • Tilbudsevaluering
  • Indgåelse af kontrakt med leverandører
TidligereTidligereBumlebydag i Hallen med sjov, leg og læring for alle aldre
NæsteRema 1000 åbner seks nye butikker i marts – blandt andet i Hvide Sande den 7. MartsNæste

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
lystfiskerguiden
Følg Hvide Sande NU her

KONTAKT

Otto Pedersvej 1
6960 Hvide Sande
Tlf.
97 31 19 46
info@hvidesande.nu

NYHEDER

  • Sidste Nyheder
  • Tilbud
  • Events

HVIDE SANDE

  • Vejret Hvide Sande
  • Æ Hawfest
  • Oplevelsesgaver
  • Hyde.dk
  • Lystfiskeri - Lystfiskerguiden
  • Put and Take Fiskesøer
  • Solsikke piller
  • Gæsteartikler

SERVICE

  • Kontakt / Indsend en nyhed
  • Få Nyheder på Mail
  • Annoncering / Markedsføring
tip en nyhed

#

#

Online Markedsføring og webdesign af ApolloMedia & ApolloWeb | MyHvideSande.dk| MyTee.dk

X