Bilejere kan nu igen få en større skrotningsgodtgørelse, hvis de skrotter deres gamle dieselbil fra før 2006. Initiativet er en del af aftalen om grøn omstilling af vejtransporten, som regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten står bag
Ejere af de ældste dieselbiler får nu igen mulighed for at få en forhøjet skrotningsgodtgørelse, hvis de skrotter deres gamle dieselbil fra før 2006. Skrotningspræmien hæves fra 2.200 kroner til 5.000 kroner for dieselbiler produceret før 2006 og uddeles efter først til mølle-princippet.
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har afsat en pulje på 100 millioner kroner, som svarer til godtgørelse til ejerne af cirka 35.000 biler. Puljen åbner efter påske den 6. april 2021.
»Luftforurening er skyld i, at tusindvis af danskere bliver alvorligt syge og dør for tidligt. De ældste dieselbiler forurener mere end andre biler, og det er lige præcis de biler, som vi er blevet enige om, at der skal være en økonomisk gulerod for at skrotte. Det er giver renere luft og er godt for både sundheden og miljøet. Skrotningspræmien er først-til-mølle, og jeg håber, at mange vil være hurtige til at aflevere dieselbilen,« siger miljøminister Lea Wermelin.
En dieselbil fra før 2006 udleder væsentligt flere partikler end en ny dieselbil, og udleder generelt mere CO2 end nyere dieselbiler, så hver gang en gammel dieselbil bliver skrottet, er det godt for miljøet, klimaet og folkesundheden.
Klart mål om renere luft
Tusindvis af danskere benyttede sig af muligheden for at få en forhøjet skrotningsgodtgørelse for deres ældre dieselbil, da der var en tilsvarende pulje i 2019.
Forhøjelsen af skrotningsgodtgørelsen til 5.000 kroner falder bort, når puljen er brugt eller senest den 31. december 2021. Herefter får bilejerne udbetalt det almindelige beløb på 2.200 kroner, hvis de skrotter deres gamle dieselbil.
»De gamle dieselbiler dræber os bogstaveligt talt, og særligt vi, der bor i byerne, rammes hårdt af den voldsomme luftforurening. Derfor er det godt, at vi nu sikrer, at flere af dem bliver skiftet ud. Også for klimaets skyld,« siger miljøordfører Carl Valentin (SF).
»Vi skal give danskerne renere luft, og her er udskiftning af de ældste dieselbiler et godt skridt på vejen. Hvis man så skrotter den gamle dieselbil, så er det da også en oplagt anledning til at købe en elbil i stedet,« siger miljøordfører Zenia Stampe (RV).
»Vi har et politisk ansvar for at nå i mål med den grønne omstilling og øge folkesundheden. Med den forhøjede skrotningsgodtgørelse, får vi pillet de ældste dieselbiler af vejene og kommer altså et rigtig vigtigt skridt tættere på en renere luft og en lavere klimabelastning,« siger miljøordfører Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
»Vi vil simpelthen have renere luft, så vi alle frit kan trække vejret uden at blive syge af det – også i byerne. Nu står vi klar med kolde kontanter til de danskere, der vil hjælpe os med at nå dette mål. Jeg håber, at de vil tage godt imod tilbuddet,« siger miljøordfører Mette Gjerskov (S).
Skrot dieselbilen digitalt
Bilejere har siden 1. januar 2020 skrottet deres udtjente bil digitalt med deres NemID, efter vi i Danmark vinkede farvel til skrotningsattester i papirform.
Den digitale skrotning er blandt andet med til at sikre en hurtigere og lettere skrotningsproces.
Det er som hovedregel den sidst registrerede ejer af en bil, der kan anmode om at få udbetalt skrotningsgodtgørelse, når bilen skrottes ved en godkendt autoophugger.
Fakta
Dieselbilpuljen åbner 6. april 2021, og skrotningsgodtgørelsen på 5.000 kroner til dieselbiler før 2006 udbetales efter først til mølle-princippet og udløber 31. december 2021, eller når midlerne er brugt op. Der er i 2021 afsat 100 millioner kroner inklusiv administration til en pulje til dieselbiler, som er indregistreret første gang inden 1. januar 2006. Det svarer til udbetaling af cirka 35.000 forhøjede skrotningsgodtgørelser. Det vurderes, at der stadig er ca. 100.000 dieselbiler registreret første gang før 2006.
Initiativet er en del af Aftalen om grøn omstilling af vejtransporten, som regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten står bag.