Når juleskibet »Solea«, søndag den 3. december bryder Vesterhavets små krabbe bølger i Havnen i Hvide Sande, står forventnings- og håbefulde børn pænt på kajen, spændt ventende på den gamle Julemand og hans unge nissefølge skal gå i land og sprede julens glæder til alle.
Traditionen med et julesmykket skib propfyldt med nisser, der første søndag i december ankommer til Havnen, holdes også i hævd i år. En tradition som går mange år tilbage og som børn og unge samt barnlige sjæle ser frem til, som en igangsætter til juleforberedelserne og den skønne tid hvor familien sættes højest.
Klokken 11.oo bliver Juleskibet fortøjret og Julemanden med følge går fra borde og i samlet flok begiver hele forsamlingen sig af sted, mens der deles flødekarameller ud og snakken går muntert.
På det lille torv foran Vestjysk bank spiller Popsy op med julemusik til juledans omkring træet til alle de kendte sange, der giver den rette stemning af jul, til duften af gran og godter.
Og julegodter er der i massevis af, gratis, store og propfyldte poser med julens lyksagligheder til alle børnene, og hvor SPAR står på spring med de lækre og sprøde æbleskiver, kommandobroen by Gantland
leverer den dampende varme Risengrød med kanel og VOM FASS sælger den velsmagende og ikke mindre varme Glühwein, der får selv englene til at synge.
På torvet frister spejderne med deres juleting der kan købes til fornuftige priser, alt mens festlighederne fortsætter og butikkerne holder længe åbent.
Så sæt kryds i kalenderen på søndag den 3. december 2017 klokken 11.00 og mød op på havnekajen ved »Under Broen« og lad denne søndag også blive startskuddet til din kommende juleforberedelse, med godt julehumør og smilende samt glade børn. Måske bliver det hele krydret med et enkelt snefnug eller to, man ved aldrig.
Vi ses