Så når lysstrålen fra Lyngvig Fyr, fejer hen over klittopene og marehalmen, vil den til næste sommer, med stor sandsynlighed, ramme en løsgående hund i Sommerlandet, nord for Lyngvig Fyr.
Noget der ville have været helt utænkeligt for blot få år siden. Her foreskrev loven nemlig at hunde på stranden skulle være i snor. Kun på særlige tidspunkter og kun hvis ejeren, som man i hunde sproget kalder, har fuld kontrol over hunden, måtte hundene færdes frit på stranden i vinterhalvåret.
Men på baggrund af succesen med etableringen af landets nu ca. 130 hunde skove, får det nu Naturstyrelsen, til at komme med forslag til et tilsvarende frirum for vores firbenede venner på stranden, så de i bestemt afmærkede områder, frit kan færdes som i hunde skoven.
Betingelsen for at hundene frit kan bevæge sig rundt i det kystnære område, er dog stadig helt op til hunde-ejerne, som afkræves fuld kontrol over hundene når de går løs.
Det er Dagblandet Ringkøbing Skjern der refererer til Naturstyrelsens seneste brugerrådsmøde, hvor planerne blev fremlagt og diskuteret, med repræsentanter fra forskellige institutioner og organisationer.
Her tog mødedeltagerne godt imod forslaget og skovrider ved Naturstyrelsen og formand for brugerrådet Thomas Borup Svendsen, har efterfølgende fremlagt idéen for repræsentanter for Lyngvig Fyr, som ligeledes tog forslaget til sig med hundestranden, der ifølge dem givetvis og meget forventeligt vil øge besøgstallet ved fyret.
På den baggrund, regner formanden for brugerrådet, at hundestranden ved Lyngvig Fyr kan blive en realitet allerede fra næste sæson.