Det moderne menneske slås med mange problemer og forskellige ting i én for mange hæsblæsende hverdag, der nogen gange bliver lidt for meget for nogle og behovet for en afklaring eller afdækning derfor både kan blive påtrængende og meget nødvendig.
Så når det er svært at komme videre på egen hånd, så holdes der både i Hvide Sande og i Esbjerg, en dør åben hos Michael Lund, der med en god portion egne oplevelser og livserfaring samt en psykoterapeut-uddannelse, kan hjælpe en videre med de rigtige spørgsmål, så livet igen kommer til at fylde mere og andet end blot sorte tanker og tankemylder.
Den rolige og fornuftige samtale, der udramatisk finder sted i hyggelige omgivelser, skaber uvilkårligt en tryghed og en hjemlig atmosfære, hvor samtalen bliver det centrale og pladsen for det nære og livets værdi, nærmest automatisk trænger sig mere på og afløser det dystre, der ikke altid er let at slippe af med.
Michael Lund fortæller til HvideSande.nu, at han den 6. september 2021, åbnede sin klinik i Esbjerg på adressen Torvet 21, 1.6. der som hans praksis i Hvide Sande på Apollovej 113, tilbyder parterapi og alm. terapi samt coaching.
For som han forklarer, »så oplever alle mennesker at livet byder på både op– og nedture, hvor livskriser, sorg og angst , depression eller manglende selvværd kan være mindst ligeså invaliderende som en fysisk sygdom. Ja ofte er der endog en direkte sammenhæng mellem de fysiske og psykiske lidelser«, fortæller han og forklarer, at han er uddannet indenfor gestalt-terapi – med fokus på moderne integrativ gestalt-praksis – en moderne holistisk terapi-metode, hvor det hele menneske er i centrum og som tager sigte på, at give klienten indsigt i de livsmønstre og handlemåder, der giver problemer i dagligdagen.
Det handler om samtalen, hvor Michael Lund skifter mellem det at være lyttende og til at stille spørgsmål, hvor det kan give indsigt for begge og give feedback på det der opleves her og nu. Helt udramatisk og jordnært, vil man på denne rolige, blide måde gradvis opleve at få en indsigt i det liv man måske havde før og som nu bliver synligt og dermed muligt at handle på.
Det er som en kvinde der har været gennem et forløb, ganske rigtigt har sagt om samtalen med Michael. Man føler sig i gode og trygge hænder, hvor tingene tages i ens eget tempo. Michael følger dig og sætter dig i centrum. Efter denne samtale er tilværelsen generelt blevet langt mere positiv og lys, hvilket jeg kan takke Michael for – men som han sikkert vil sige til mig, så vil han bede mig om at takke mig selv i stedet. Meget kendetegnende for den måde Michael er på.
Selv siger Michael omkring sin gerning som Psykoterapeut, at det er den bedste beslutning han har taget i sit liv, hvor hver dag er en gave, at kunne være til hjælp for andre mennesker og samtidig er det en livslang læring om mig selv og hvem jeg er og hvad jeg indeholder.
Fagligt har Michael den tilgang som terapeut, at møde de mennesker, der vælger at komme til ham, der hvor de er i deres liv. Michael stiller ingen diagnoser og der arbejdes ud fra ønsker og problemstillinger med respekt for ens grænser og arbejdet består altid i at hjælpe til indsigt i ens liv og de handlemønstre, der måske spænder ben for, at man kan leve sit liv fuldt ud.
Det er hjælp til selvhjælp, så hvis behovet opstår, så ring Michael op til en snak for når du først accepterer dig selv, ligesom du er, kan ændring finde sted. En telefonkonsultation ved Michael Lund er selvfølgelig gratis.
Læs mere her