Det er ikke til at se udefra. Museets døre er lukkede på grund af Corona, den kolde vestenvind lægger Bork Vikingehavn øde og får det til at ruske og pive i Lyngvig Fyr. Men bag de lukkede døre arbejder Ringkøbing-Skjern Museum på højtryk for at lægge en ny kurs for museet i de kommende år.
Det er for tidligt at løfte sløret helt for den kommende plan, da den først skal godkendes af museets styrelse og derefter fremlægges for Ringkøbing-Skjern Kommunes Kulturudvalg. Mette Bjerrum Jensen satte sig i direktørstolen for to år siden, og havde håbet at en ny udviklingsplan lå klar allerede. Men som det meste andet er strategiarbejdet blevet forsinket på grund af COVID-19. Forventningen er nu, at den vil kunne præsenteres til foråret.
Museumsdirektør Mette Bjerrum Jensen udtaler: »Vi har haft fuld fokus på Corona-tilpasninger og sikkerhed med tusindvis af blå afstandsskilte i år. Den afstand går stik imod vores drømme om, at museet fortsat skal være et sted, man som gæst skal føle sig inviteret helt indenfor. ”Gæsterne først” er mottoet for vores udviklingsarbejde. Vi tænker på, hvordan vores gæster helst vil have historien serveret, når vi i de kommende år går i gang med at støve museet lidt af og gøre historien endnu mere levende. «
Den kommende udviklingsplan gælder for 2021-2025, men den skal samtidig også ses som den plan, der skal danne grundlag for den udvikling, som museet skal igennem i årene 2025-2030 – store ambitioner tager tid at løfte.
Med sine omtrent 70 bygninger er der nok at tage fat på, for alt skal under luppen – fra navne, over udstillingslokaler til publikumsfaciliteter som fx toiletforhold . Blandt planens mål er, at Bork Vikingehavn skal udvikles til et helårsmuseum – et slags “Vestjyllands Moesgård”, der også viser den store arkæologiske samling, som museet rummer. På Ringkøbing Museum er det tanken at skiftende udstillinger med aktuelt fokus som fx den kommende regnbueudstilling om det vestjyske LGBTQ+ gennem tiderne i samarbejde med West Coast Pride. På Abelines Gaard skal der fokuseres endnu mere på vestkysthistorien, og med Kaj Munks hjem som ramme er der et stort potentiale i at stille helt skarpt på moralske dilemmaer, som er evigt aktuelle.
For at udvikle de steder med mest potentiale, vil det samtidig kræve, at andre steder må vige. Det er derfor ikke realistisk, at fx Gåsemandens Gård og Hattemagerhuset, der har været lukket i 2020, åbner som besøgssteder igen.
