I løbet af foråret 2024 åbner REMA 1000 en ny butik i de tidligere ALDI-lokaler på Parallelvej 65 i Hvide Sande. Som købmand i spidsen for butikken står Rasmus Ginnerup klar.
Rasmus Ginnerup kommer til REMA 1000 med en lang karriere inden for detail-branchen i Bilka, ligesom han har prøvet kræfter med en helt anden branche som konsulent i fagforeningen Krifa.
Den kommende købmand, som netop nu er i købmandstræning i REMA 1000, er både født og opvokset i Hvide Sande, inden turen for mange år siden gik til Herning. Nu vender han tilbage i rollen
som den lokale REMA 1000 købmand – og det glæder Rasmus Ginnerup sig i den grad til.
Selv siger Rasmus Ginnerup til det nye job, »Jeg glæder mig rigtig meget til at slå dørene op til REMA 1000 i Hvide Sande, ligesom jeg er frem til at byde alle kunderne velkommen i butikken. Det har længe været min drøm at starte som selvstændig, og den drøm bliver nu til virkelighed, som købmand i REMA 1000 – og så endda hjemme i Hvide Sande,« Siger Rasmus
Ginnerup.
Inden butikken kan åbne i lokalerne på Parallelvej 65 i Hvide Sande, skal butikken bygges om og forvandles til en REMA 1000. Derfor går discountkæden og håndværkerne til foråret i gang med at udbygge butikken med blandt andet nye køle- og fryserum og kasselinjer ved udgangen.
REMA 1000 på Parallelvej i Hvide Sande åbner i løbet af foråret 2024, og Rasmus Ginnerup bliver ny købmand.
PM







