Det var venstres formand og statsministerkandidat, Lars Løkke Rasmussen, der i valgkampen i år kom med valgløfte nummer to. Det første var håndværkerfradraget og det andet var Søndervig Feriepark.
Løftet med de bramfri ord, blev refereret i Dagblandet Ringkøbing Skjern således; “Det vil være tudetosset, og man skal være politisk tonedøv, hvis man siger nej til dét projekt. Ferieparken vil være med til at sparke gang i den vækst, vi har brug for i Danmark, så selvfølgelig skal man have lov til at gå i gang.”
Vi sætter et stort V ved indfriet..
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen og Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen har netop præsenteret 10 projekter, der får en forsøgstilladelse og dermed bedre rammer for at udvikle turismen langs de danske kyster i samspil med naturen.
Projekterne er spredt over hele landet og vil samlet set skabe mulighed for investeringer på ca. fire mia. kroner, der vil skabe lokale jobs både i forbindelse med etableringen og den efterfølgende drift.
Søndervig Feriepark
Blandt de ti forsøgsprojekter er også Søndervig Feriepark med Nordeuropas største vandland samt 500 tilhørende ferieboliger, fællesfaciliteter og wellness, det hele med en samlet investering på ikke mindre en knapt en milliard kroner. Resultatet giver et kæmpe løft til området og vil efter beregningerne give 620.ooo flere udenlandske overnatninger pr. år.





