I disse dage er de sidste karakteristiske rød / hvide livredder-tårne sat op, langs de danske kyster, og nu også i Hvide Sande.
Mere end 36 af TrygFondens tårne, er det blevet til i år og de er nu parate til at tage opgaven over, med at passe de mange badende der i højsæsonen gæster de danske strande. Fra slut juni og til midten af august, vil mere end tohundrede specialuddannede livreddere sikre de mest benyttede strande i Danmark.
Ved Søndervig og Nymindegab samt Hvide Sande, har de tilknyttede livreddere skiftende vagter 6 dage om ugen og en arbejdstid mellem klokken 11.00 og til kl. 19.00 om aftenen. Man deles om opgaverne og roterer med jævne mellemrum også imellem de tre badestrande, ved vestkysten.
Målet er at redde liv
TrygFonden Kystlivredning er TrygFondens initiativ for at forebygge drukneulykker og øge bade- og vandsikkerheden på de danske badestrande og ved havne rundt om i landet.
Sidste år gennemførte livredderne 49.645 indsatser, hvilket blandt andet dækker over forebyggende snakke med strandgæster, førstehjælp ved snitsår og behandling af bistik. I 26 af indsats aktionerne, betegnes disse som direkte livreddende, for personer der har været i livsfare.
Fondens livrednings-tjeneste har eksisteret siden 1998 i et tæt samarbejde mellem Trygfonden og Dansk svømmeunion samt kommunerne.
Følg de enkle baderåd
Kystlivredningschef i TrygFonden, opfordrer strandgæster til at vælge en strand med livreddere, når turen går ud til de blå bølger og badelivet. Følg nogle enkle råd:
TrygFondens 5 baderåd fortæller dig, hvad du skal være særligt opmærksom på, når du kaster dig ud i bølgerne.
1. Lær at svømme
2. Gå aldrig alene i vandet
3. Læs vinden og vandet
4. Lær stranden at kende
5. Slip ikke børnene af syne
Livreddernes badesæson slutter 16. august, hvorefter man som badegæst igen er på egen hånd, uden de unge livredderes betryggende opsyn.
Kilde: TrygFonden
FiskerForum.com






