Lørdag var en helt almindelig dag, som så mange andre i fiskeriet efter rejer, 15 sømil vestude for Hvide Sande Havn.
Her havde rejetrawleren »Rune Egholm« fra Esbjerg, slæbt efter hesterejer og helt usædvanligt pludseligt i fangstposen fanget en stor sjælden og meget forhistorisk udseende fisk, støren.
Trods sine mange år i fiskeriet, gjorde skipper Søren Timmerby, med rejetrawlen E 426 »Rune Egholm«, alligevel store øjne lørdag formiddag, da han her ca. 15 sømil vestude Hvide Sande Havn, udover hesterejer også havde fået en meget »spidsnæsede og panserbelagt«, nærmest levende fossil med i fangsten. En stør, der som art har eksisteret på jorden i mere end 200 millioner år.
Den imponerende og sjældne fisk, er i udseende helt sin egen, og formentlig af arten almindelig stør (Acipenser sturio), der gennem mange år er forsøgt reddet gennem yngeludsætning ved den franske flodmunding Gironde i Frankrig.
Hvide Sande er ellers ikke ukendt med den sjældne fiskeart, da én lokale garnfisker Egon Påbøl Christensen i sine garn for år tilbage, i flere omgange også havde fanget disse forhistorisk udseende fisk, i nogenlunde samme område, ud for den jyske vestkyst.
I alle tilfælde er støren nænsomt og skånsomt genudsat, så arten kan komme sig igen. Fiskeskipper Søren Timmerby fortæller til FiskerForum, at også lørdagens fangst af stør var mærket og efter fangsten og fotografering, var denne også forsigtigt blev genudsat i Nordsøens bølger, hvor den med et smæk med halen til afsked, igen var forsvundet ned i dybet. Den vestjyske fisker har meldt ind til myndighederne, om fangststed og genudsætning, så alle formalia er overholdt i forbindelsen med fangst og genudsætning af den sjældne fisk.
Skipper Søren Timmerby med »Rune Egholm« fortsatte lørdag fiskeriet efter hesterejer, som gav fornuftige 1500 kg rejer, efter ca. tre en halv dags fiskeri. »Der er heldigvis gode priser for tiden, men det ville ikke gøre noget hvis mængden også blev en smule »stør«-re,« fortalte skipperen FiskerForum.dk. med et smil på læben.
Der er i de senere år også fanget en del stør i Østersøen, men der har her overvejende været tale om de »vestatlantisk stør« (Acipenser oxyrinchus), som sættes ud i tilløb til Østersøen, samt arterne »havedamsstører« (A. ruthenus), »Sibirisk stør« (A. baerii) eller »Diamantstør« (A. gueldenstaedtii), som alle stammer fra dambrug eller udsætning.
FiskerForum.dk