HvideSande.nu får mange sjove og spændende henvendelser fra folk fra nær og fjern og én at disse kommer fra en gruppe danskere med Jes Andersen i spidsen, der har bosat sig i Frankrig, nærmere betegnet i den lille sydfranske provinsby Cahors, lige lidt nord for Toulouse. Flere tusinde kilometer fra den lille vestjyske by Hvide Sande.
Danskerne her, har hvert år ved juletid en fast tradition, måske for at bevare tilknytningen til noget af det vi forstår som det allermest danske, nemlig Årets Julefrokost.
Her har den efterhånden større forsamling af julehungrende danskere, med stor fornøjelse og endnu større appetit, nydt den specielle vestjyske egns- og kvalitetssild, Kræ Skum´s »Skrammelsild«.
Denne uovertrufne og delikate spise, der med den helt rigtige modenhed og konsistens, sprængfyldt med saft, kraft og smag, så alle må overgive sig i henrykt nydelse, bjergtaget de danske »franskmænd«. Der alle måtte have den fantastiske og velsmagende sildeopskrift med hjem og som undrende derefter stillede sig selv spørgsmålet, hvem er egentlig denne »Kræ Skum« der med så sikker en smagsfornemmelse, kan fremstille sådan en fuldtræffer.
Kristian »Kræ Skum« Ørgaard er rigtig vestjyde, der på oplysningen fra HvideSande.nu, lidt beskedent glæder sig over at »skrammelsilden« alligevel er nået så langt væk fra Danmark, som til Sydfrankrig. »Ti år yngre,« griner Kristian »Kræ Skum«, »havde jeg nok startet et eksporteventyr op.«
Alle der har smagt »Kræ Skums« kulenariske eventyrlige sild, ved hvad der tales om og kan kun nikke genkendende til, at jo dette kunne helt sikkert være blevet et kæmpehit blandt »sildespisere« i både ind- og udland.
På næste forsigtige spørgsmål fra danskerne i Toulouse, om hvor navnet »Kræ skum« stammer fra, kommer det bramfrit fra Kristian Ørgaard. »Det skal jeg sige jer. Jeg var ikke andet end en bette knægt på 5 år, da jeg første gang var på havet ud for Hvide Sande i en mindre »hyttefadsjolle«. Det var sammen med min far og farfar. Vi var ude efter kulsøer og vejret kunne nok have været lidt bedre. Bølgerne havde skum og det havde jeg også, for jeg kastede nærmest hvids skum op pga. søsyge. Det var min ilddåb, til stor morskab for fiskerne omkring mig på kajen, der hurtigt fik koblet mine søstærke sider sammen med et øgenavn, som vi alle fik dengang. Mit blev altså »Kræ Skum« kommer det alligevel storsmilende fra ham, som de færreste i Hvide Sande kender som Kristian Ørgaard.
Tilbage til »Skrammelsilden«, som vandt en fornem hædre under Sildefestivalen i 2010. Ikke som nummer et, men med en fornem tredjeplads og en ligeså vigtig plads i alles hjerter, som en egnsspecialitet der hænger ved.
Bedste bevis er vist de sydfranske danskeres nydelse af Kræ Skum´s »Skrammelsild«.
Vi genopfrisker lige opskriften her:
Kræ Skum´s »Skrammelsild«
10 til 12 stk. stegte dobbelt sildefileter
2 dl. Madolie
2 dl. Tomatpure
3 stk. Alm. Sennep
1-2 stk. Finhakket løg
1 tsk. Peber
3 tsk. Karry
6 spsk. Eddike
6 spsk. Sukker
Ingredienserne røres sammen og stilles i køleskabethvor de sager allerbedt efter 8 dages tid.
Et godt tip er at lade de stegte sild ligge i en alm. eddikelage 3 – 4 dage i køleskabet inden de blandes med »skrammelblandingen«. Det hjælper til at blødgøre de fine sildeben.
God fornøjelse og velbekomme