54 ud af i alt 95 relevante kommuner har oplyst, de er begyndt på at risikovurdere de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder, der skal sikre, at drikkevandet ikke bliver forurenet med sprøjtemidler.
For at beskytte det danske drikkevand mod sprøjtemidler bedre blev det sidste år obligatorisk for de danske kommuner at gennemgå de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). BNBO’er er områder tæt på boringer, hvor der kan være behov for at beskytte det grundvand, der pumpes op i boringen, mod pesticider og nitrat.
Kommunerne har frem til udgangen af 2022 til at sikre den nødvendige beskyttelse. Men allerede nu er der gjort status over det foreløbige arbejde, og den viser, at 41 kommuner endnu ikke har indrapporteret en risikovurdering af en eneste af deres BNBO’er. Risikovurderingen er det første trin i kommunernes arbejde.
Det er aftalekredsen bag Pesticidstrategi 2017-21, ønske at kommunerne i så vidt muligt omfang skal indgå frivillige aftaler med de berørte landmænd, der modtager erstatning herfor.
Anledning til dialog
Risikovurderingerne er første skridt i kommunernes arbejde med at sikre rent drikkevand. Det er på baggrund af dem, at de skal vurdere, om der fx er brug for en frivillig aftale med landmændene om ikke at sprøjte eller gøde i BNBO.
Fakta:
Kommunernes arbejde er en del af udmøntningen af tillægsaftalen til Pesticidstrategi 2017-21, der er indgået af S, V, DF, RV, SF, K og LA.
Med frivillige aftaler eller påbud kan kommunen sikre, at BNBO’er ikke bliver sprøjtet eller gødet. Fx kan arealerne omlægges til økologi, der kan etableres dyrkningsfrie områder eller laves skovrejsning.
Ud af de 98 danske kommunerne, har 95 af dem BNBO:
- 10 kommuner har indrapporteret, at de har risikovurderet alle kommunens BNBO
- 44 kommunerne har indrapporteret, at de har risikovurderet minimum 1 BNBO
- 41 kommunerne har ikke indrapporteret.
Der findes:
- 4.790 BNBO på landsplan.
- 1.925 BNBO er risikovurderet
- 2.858 BNBO er ikke risikovurderet
