En ny chokolade- og isbutik åbner i Hvide Sande efter pinse. Det er indehaveren af Kjærstrup på Havnen i Ringkøbing, der nu åbner sin anden butik, denne gang på Havnen i Hvide Sande.
Adressen bliver Metheasvej 3 i Hvide Sande og åbningen er sat til lørdag den 29. maj og følger dermed Gert Jensen’s forretningsplan, der også indeholder drømmen om en butik helt tæt på havet. »Min drøm og min plan var, at jeg ud over butikken i Ringkøbing gerne ville åbne endnu en butik og gerne endnu tættere på havet. Det gør jeg så nu,« siger Gert Jensen, der i Ringkøbing nu er på vej ind i sin tredje turistsæson.
I de tidligere butikslokaler på Metheasvej, hvor restauranten »Lille K« havde til huse, indretter Gert Jensen nu Kjærstrup Chokolade- og isbutik, med sidde-pladser både inde og ude.
Bornholmsk chokoladeglæde kommer til Vestkysten
Konceptet Kjærstrup er rendyrket glæde over de gode gamle klassiske chokolade-produkter, der smager som vi selv bedst husker dem. Der er gjort umage, ikke mindst når råvarerne udvælges Hovedparten er håndlavet fra bunden, hvilket gælder for alle varer i butikken – der er lagt vægt på kvalitet og håndværksmæssig omhus og det kan smages.
Så kryds i kalenderen lørdag den 29. maj 2021 og slå et smut forbi Metheasvej 3 i Hvide Sande – Lidt lækkersulten er man vel altid – så velbekomme.