Keld »Maler«, måske mindre kendt med efternavnet Kristensen, går på nedsat tid fra 1. november 2024 og forretningen på Nørregade 7, som har været virksomhedens domicil i næsten 25 år, flyttes i samme ombæring.

Malervirksomheden flytter istedet til Parallelvej 21, hvor man fortsat kan bestille og afhente sine malervare, dog med den lille tilføjelse, at man fremover skal kontakte firmaet på telefon 2072 0176 for en aftale, da lagret ingen bemanding har.
Ved årsskiftet foretager malervirksomheden det første skridt i et begyndende generationsskifte med sønnen Mikkel.
Selv kom Keld Kristensen til Hvide Sande på opfordring af et familiemedlem, fiskeeksportør Knud Madsen i Hvide Sande, der dengang tilbød Keld »Maler«, som blev det navn der har fulgt ham siden, en kontrakt på et halvt år. »Så var der noget at gå igang med i Hvide Sande for den driftige malersvend fra Ringkøbing,« sagde onklen, som samtidig kom med det gode råd til Keld omkring det at være selvstændig, »lad være med alt det selskabshalløj, smil og betal din skat og stil dig tilfreds«. Et råd som Keld »Maler« har fulgt lige siden.

Som ung mand kom keld i lære hos »Stoffer – Store pensel« i Ringkøbing.
Her blev han udlært 3,5 år senere, hvorefter han i en kort periode var ansat hos flügger ved Stig Mortensen på Kongevejen i Ringkøbing, inden turen gik til Hvide Sande.
Tilbuddet fra Hvide Sande var en kærkommen og hjælpende hånd, til et ungt og nystartede firma, der i den første tid havde lokaler på svigermors adresse på Parallelvej. Kort efter fandt man adressen Nørregade 37, hvorfra virksomheden voksede i de første knapt 7 år efterfulgt af en periode i Kræ bojes gamle hus samt i lejede lokaler i den gamle biograf, ligeledes på Nørregade. Da man rundede årtusindeskiftet, blev det efterfølgende så Nørregade 7, der siden har været malervirksomhedens domicil indtil den 1. november 2024, hvor firmaet har valgt at skifte adressen ud med privaten på Parallelvej.
Et skrifte, som keld har forberedt sig på et stykke tid sammen med familien. En familie der med Marianne og deres to sønner, Mikkel på 33 år og Morten på 35, har fulgt firmaet i tykt og tyndt. Den yngste i familien blev udlært i firmaet for små 12 år siden og han har meddelt, at han er klar til at indtræde i foretagendet i det man vist bedst kan kalde for et glidende generationsskifte, hvor Keld langsomt overlader roret til sønnen.

Men som Keld siger til HvideSande.nu, »der er ikke sat en endelig dato for hvornår jeg holder, men den dag Mikkel selv kommer og siger, nu er det tid, så springer jeg på pensionistvognen,« kommer det med et smil fra Keld. Med et endnu bredere smil, forklarer keld, at han ikke håber det vare alt for længe, for der ligger allerede planer om en større rejseaktivitet samt en masse jagt og fiskeri der skal indhentes, efter et flittigt erhvervsliv i Hvide sande.
Mikkel overtager en sund virksomhed
En virksomhed som har en trofast kundekreds, der igennem årene loyalt har støttet det lokale malerfirma. En opbakning, som Keld »Maler« er dybt taknemlig for. Han overdrager et firma, der trofast har leveret på malerarbejde og malerudstyr i Hvide Sande. Et pålideligt malerfirma, der påtager sig opgaver for både private og erhvervsvirksomheder både inde og ude. Store som små opgaver og ikke mindst altid står klar med levering af maling og alt i malerudstyr – bare ring og bestil på 2072 0176, så får man en pris og levering / afhentning opgivet med den sædvanlig gode service.
Når døren lukkes på Nørregade 7, på fredag den 1. november, efter næsten 25 år på adressen, så åbnes der en ny dør, for næste generation af malere i familien, der er klar til at tage over. Med flytningen og overgangen til Mikkel »Maler« Kristensens ledelse forbliver malerfirmaet det samme – nemlig en pålidelig leverandør af malerarbejde og -udstyr til byens mange trofaste kunder, der også i årene fremover kan regne med malervirksomhedens service og høje kvalitet.


