Det kæmpestore havpattedyr, der med sine hvide stødtænder og enorme korpus, nok kan sætte en skræk i de fleste, har fredsommeligt igen valgt at indtage molerne og stensætningen ved Hvide Sande Havn igen.
Denne gang er det ved Vestværftets slæbested på Nordhavnen, hvor den ikke skal forcerer nogle høje sten før den kan komme på land. Langt mere mageligt og sikkert også behageligt for det tonstunge havdyr, der på land flytter sig langsomt. Men som omvendt i vandet befinder sig som en lynhurtig fisk i havet.
Så sent som for små tre uger siden, kunne man, fra næsten den samme kaj-kant, se dette spektakulære og storslået syn af en gæst fra det høje nord, hvor den efter en tur i bølgerne ud for havnen, fandt hvile og ro på de glatte molesten langs Vesthavnen i den vestjyske fiskerihavn.
Netop området, med den smalle passage omkring havneindløbet, hvor vandudstrømning fra Fjorden giver størst chance for føde, stortrives denne, i en vægtklasse helt for sig selv, store gæst fra Nord sig glimrende. Med en vandtemperatur på omkring 5° Celcius og en moderat vind fra VestSydVest, så kan betingelserne næsten ikke blive bedre. Det skulle da lige være en isflage at hvile sig på..
Så hvis man er hurtig, kan man ved selvsyn opleve dette fantastiske havpattedyr ved Nordhavnen i Hvide Sande – men husk hold afstand og udvis respekt.