Hvide Sande Havn gennemfører i den kommende tid, med start tirsdag den 2. januar 2018, en oprydningskampagne på havneområdet omfattende særligt Tyskerhavn-området og Mamrelund-området.
Både, redskaber og andre ejendele, der ikke er fjernet eller tydeligt mærket med navn og adresse eller fartøjets registreringsnummer inden tirsdag den 2. januar 2018 vil blive fjernet som affald.
Hvis der er tvivl om værdien vil ejeren blive forsøgt kontaktet. Oplag af værdi, hvor det ikke lykkes at få kontakt til ejerne, vil blive deponeret ved havnens materielgård på Troldbjergvej 16, 6960 Hvide Sande i en periode frem til 1. april 2018. Det oplagte vil kunne udleveres mod afholdelse af Havnens omkostninger til håndteringen.
Småbåde og joller, i Tyskerhavn eller Mamrelund, i vandet og/eller på land, der ikke er registreret som fiskefartøjer, men som benyttes til fritids fiskeri skal være registreret hos Hvide Sande Havn og betale en årlig liggepladsafgift på 1.600,- kr. + moms. Registreringsnummer, der udleveres ved 1. gang registrering, skal være påmonteret båden.
Henvendelse i sagen – kan ske til Havnevagten på tlf. 97 31 16 33.
Kilde: Hvide Sande Havn