Under weekendens konfirmation i Hellingåndskirken i Hvide Sande overraskede de to præster, Thomas Kristensen og Daniel Kristiansen alt og alle ved at tage et ”præste-selfie” med konfirmanderne i baggrunden.
Det er absolut ikke hverdagskost i den vestjyske kirke, men begge præster havde en mening med billedet.
Sognepræst Daniel Kristiansen forklarer til Dagbladet Ringkøbing-Skjern, at talen til konfirmanderne kom til at handle om, hvordan Jesus er Guds selfie. ”At Gud ser os og elsker os. Selfie-kulturen handler for mig at se blandt andet om en lidt desperat jagt på opmærksomhed – er der nogen, der ser mig og “synes godt om” mig? Her er det godt at vide, at Gud er der og giver en opmærksomhed, som er en del mindre overfladisk end et like af en selfie.”
Billedet er sat på Facebook og på mindre end et døgn, har over 5000 facebook-brugere været inde og klikke ”syntes godt om”.






