Er du klar til at opleve en weekend fyldt med intens spænding, uovertruffen præcision og et fantastisk selskab, når Hvide Sande Dart sigter mod ›Bullseye‹ med årets største turnering og lover en dartfest uden sidestykke.
Dartklubben løfter i år barren med deres største turnering nogensinde, og håber på fuldt hus både fredag og lørdag den 24. og 25. januar 2025.
Fredag byder på 80 spillere i singleturneringen, mens lørdag nærmest vil eksploderer med hele 140 deltagere i double. Med en samlet pengepræmie på imponerende 50.000 kr. er der lagt op til kamp om både æren og at tage en god skilling med hjem.
Dart for alle – fra sportens mestre til nybegyndere
Uanset om du er en garvet dartspiller eller du kun har kastet pile hjemme i garagen, er der plads til alle kan være med. Klubben præsenterer nemlig begynderturnering, hvor nye spillere kan prøve kræfter med sporten i en afslappet atmosfære. Der er stadig få ledige pladser tilbage begge dage, så skynd dig at melde dig til herunder.
Tilmelding senest torsdag den 23. januar 2025
- Hvide Sande Open – Begynderhold (Tilmelding her)
- Hvide Sande Open – Warm up single Cricket (Tilmelding her)
- Hvide Sande Open – Double Medley (Tilmelding her)
Fjordskolen – den perfekte ramme om dart og fællesskab
Traditionen tro finder turneringen sted på Fjordskolen, Gytjevej 70 i Hvide sande, der med sine rummelige og moderne lokaler er det perfekte sted at samle dart-entusiaster. Her er der ikke kun plads til spillere, men også til tilskuere, som er meget velkomne til at komme og opleve den højspændte og meget intense kurrence-stemning, når de skarpe pile suser mod skiven.
Mad, drikke og masser af hygge
Ingen turnering uden god forplejning! Baren sørger for både god mad samt kolde og varme drikke, så du kan holde energiniveauet oppe, mens du hepper på dine favoritter.
Dartklubben takker sponsorerne for dette storslåede arrangement, der ikke har kunnet lade sig gøre uden deres støtte. En støtte, der gør det muligt at realisere en turnering af denne størrelse og kaliber, og som samler dartspillere fra både nær og fjern.
Alt i alt forventer klubben omkring 160 spillere til hovedturneringen lørdag – og du kan selv være en del af det – så tag familie og venner med, og oplev en weekend fyldt med god dart, masser af godt humør og en helt fantastisk stemning.
Læs mere om programmet og tilmeld dig på hvidesandedart.dk.
Vi ses til en uforglemmelig dartoplevelse!
PROGRAM Hvide Sande OPEN 2025

SPONSORER Hvide Sande OPEN 2025









