Ny børneforestilling fra Teatret OM
Hvalens sang er en underfundig fortælling om hvaler, hvalsang, og venskabet mellem en pige og en hval. Forestillingen hylder venskabet, som en skat vi skal beskytte, og handler samtidig om menneskets ubetænksomhed, som gør livet farefuldt for havets dyr.
Forestillingen foregår i bugen på en kæmpehval,og giver en sanselig oplevelse af det undersøiske univers gennem teater, musik, skyggespil og havets mange lyde.
Hvalens sang skaber forundring og helt tæt kontakt til publikum. En nærværende og intens forestilling for børn og barnlige sjæle. (der er plads til 30 publikumer inde i hvalen)
Idéen bag forestillingen
Hvalens sang er instrueret af Teatret OM’s kunstneriske leder Sandra Pasini. Inspirationen til forestillingen er hentet fra forskellige historier og myter om hav og hvaler, men også fra de store plastiksøer/supper, som flyder rundt i Stillehavet og influerer ikke kun på dyrenes liv, men også på vores eget.
Den kunstneriske stil
Hvalens sang fortælles i Teatret OMs velkendte billedrige og musikalske sprog, og som altid er der arbejdet grundigt med sammensætningen af de sceniske virkemidler såsom lyd, sange og visuelle effekter.
Fiskeriets Hus
Nørregade 2D, 6960 Hvide Sande
Fredag d. 10. oktober 2014 · kl. 14.00 – UDSOLGT
Lørdag d. 11. oktober 2014 · kl. 11.00 og kl. 14.00
Søndag d. 12. oktober 2014 · kl. 11.00, kl. 14.00 og kl. 16.00
Billetbestilling: www.teatretom.dk
Entre pr. forestilling 50 kr
Alder: fra 6 år
Spilletid: 35 min.