Fredag den 27. april er det Store Bededag, og for rigtigt mange vestjyder er det en fast tradition dagen før, at købe og spise varme hveder.
Ifølge folkekirken.dk opstod traditionen, fordi bededag skulle være en arbejdsfri bede- og bodsdag. Traditionerne holdes i hævd, den dag i dag, når flere kirker rundt om i landet inviterer til gudstjeneste, vandreture og varme hveder aftenen før Store Bededag.
Hvorfor hedder det egentlig – Store Bededag
Wikipedia.org skriver følgende: Efter at Hans Bagger var blevet biskop over Sjælland (1675–1693), fik han i løbet af sine to første år i denne egenskab indført tre faste- og helligdage i sit stift.
Af disse blev den midterste ved kongelig forordning den 27. marts 1686 lovfæstet som en almindelig »Faste-, Bods- og Bededag« (Store Bededag) for hele det danske rige, som afløste de årlige, ekstraordinære bodsdage og blev fastlagt til fredagen i fjerde uge efter påske.
Lidt efter lidt forsvandt de ugentlige bodsdage for købstæderne og de månedlige bodsdage for menighederne i landsorgnene, og store bededag stod herefter tilbage som eneste levning af bodsdags-institutionen.
Store bededag blev indvarslet aftenen før ved stormklokkeringning fra landets kirker. Det var tegn til, at der ikke længere måtte drives handel, og at kroer, beværtninger og lignende skulle lukke, så folk kunne gå hjem og hellige sig den forestående bededag og møde veludhvilede og ædru i kirke næste morgen, som forordningen krævede.
Derefter skulle befolkningen afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al slags »verdslig forfængelighed«, indtil dagens kirkelige handlinger som gudstjeneste, højmesse, tolvprædiken og aftensang, var vel overstået.
En særlig tradition er knyttet til store bededag og aftenen før, er skikken med at spise lune hveder Store Bededagsaften.
Baggrunden er, at end ikke bagerne måtte arbejde fra solnedgang aftenen før store bededag og hele den følgende dag. Derfor kom de helligdagen i forkøbet ved at bage ekstra store hvedeknopper dagen før, som folk så kunne købe med hjem til at varme og spise dagen efter. Det blev imidlertid hurtigt ændret til, at hvederne blev spist samme aften, medens de endnu var lune og sprøde.
Skikken kan føres tilbage til midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre.
