Det store danske miljøskib Gunnar Seidenfaden, ligger for tiden standby i Hvide Sande, for i akut tilfælde af olieudslip, at bistå med flydespæringer ved bjærgningen af A2SEA`s kæmperig Sea Worker, der i disse timer, forsøges bjærget udfor Nymindegab.
Miljøskibet, der normalt udfører en stor del af statens miljøopgaver, med netop bekæmpelse af olieforurening i de indre danske farvande, ligger nu til kaj ved industrikajen i Nordre Havn, hvor den foreløbigt efter planen skal ligge standby i 36 timer.
Bjærgningsforsøg af Sea Worker netop nu
Orlogskaptajn Øivind Bach Pedersen på det 56 meter lange Miljøskib, fortæller til HvideSande.nu, at opgaven er at være øjeblikkelig operationel, i det tilfælde A2Seas Jack-up Sea Worker, der i disse timer får bjærgningsassistance af et hollandsk firma, skulle løbe læk, og der i så tilfælde skulle ydes hurtig assistance.
Indtil denne opgave er løst tilfredsstillende, ligger det store danske miljøskib standby i Hvide Sande, godt i læ for regn og vind i Nordhavnen.



