EU’s medlemslande og EU-parlamentet er nu blevet enige om udformningen af det nye digitale EU Corona-pas, også omtalt som det digitale COVID-19 certifikat.
Inden udgangen af juni måned 2021, får vi i EU det »Digitalt Covid-certifikat,« som giver EU-borgerne mulighed for at tage dokumentation for deres vaccination, testresultat eller immunitet med fra deres hjemland og få det anerkendt i alle andre EU-lande.
Aftalen skal nu endeligt godkendes af EU-medlemslandenes regeringer og slutteligt igennem EU’s Parlamentets nåleøje.
Enigheden skete på et møde torsdag aften den 20. maj, hvor de 27 EU-medlemslande diskuterede hvorledes rejser mellem de enkelte lande kunne lade sig gøre. Corona-passet giver derfor EU borgerne en frihed til at rejse imellem landene allerede denne sommer.
De 27 regeringer er gået med til at begrænse unødvendige restriktioner for rejsende. Det er gjort med en politisk hensigtserklæring, der henstiller til at man ikke indføre yderligere rejserestriktioner, som foranstaltninger imod Corona-pandemien, med særlige karantæneregler og selv-isolation eller specielle Corona-tests, med mindre de er absolut nødvendige for at sikre folkesundheden.
Landene forpligter sig i aftalen til at acceptere certifikater for vacciner, der er godkendt af EU’s lægemiddelagentur EMA, som for tiden dækker over vacciner fra; Biontech-Pfizer, Moderna, Astrazeneca og Johnson & Johnson.
Trods aftalen er det forsat lidt uklart, hvad de helt præcise kriterier er for at kunne rejse frit imellem landene i EU. Men rammerne er, at er du blevet vaccineret af en EU godkendt vaccine, og er du testet negativ inden afrejse eller har du forsat immunitet fra COVID-19, så vil du få »grønt lys« til at kunne rejse.