Danskerne spiser fortsat flere og flere ferske fisk og kølede fiskeprodukter, og indkøbet af de sunde råvare, sætter endnu engang rekord i forhold til året før, skriver Fiskebranchen i Danmark i en ny opgørelse.
Der er solgt 49 tons flere ferske fisk i 2014 end året før, og omsætningen af de friske omega-3 rige fisk, har været stigende hos dagligvarekæderne, hvor der er solgt fersk fisk og kølede fiskeprodukter for 73 millioner kroner mere til de danske forbrugere i 2014 end året før.
Frossen fisk og konserves er gået mærkbart tilbage.
Der er således sket en ændring i forbrugsmønstret mod mere fersk/kølet fisk til færre indkøb af den frosne fisk og konserves.
Udviklingen i mængderne hos fiskehandlerne vurderes til at være stort set status quo. Analyserne af det danske fiskesalg er gennemført af Consumer Insight for Fiskebranchen. Udgangspunktet har været datamateriale fra Danmarks Statistik og The Nielsen Company.
Læser man den nye opgørelse over fiskeforbruget i 2014, beløber omsætningen sig til i alt 4,1 milliarder kroner, svarende til en samlet mængde på ikke mindre 51.000 tons fisk . Specielt daglivarekæderne har i det seneste år set en betydelig ændring i afsætningebilledet, med en fremgang her på 49 tons fersk og kølet fisk. Samtidig er der i undersøgelsen påvist en betydelig nedgang i danskernes indkøb af konserves på 1154 tons og en nedgang på 879 tons frossen fisk samt 393 tons færre fiskefærdigretter.
Opgørelsen er gennemføres af Fiskebranchen med støtte fra Den Europæiske Fiskerifond og Fødevareministeriet samt 2Gange Om Ugen.





