Spillestedet Generator har den lokale trubadur med band, Flemming Lauritsen på scenen torsdag den 12. november 2020.
Flemming, der i mange år har været aktiv, både på de danske og udenlandske musikscener, åbner næste torsdag op for de gemte »musikskatte«, som han gennem tiden har skrevet og gemt væk i skuffen.
Så selvom den lokale musiker har ladet rummet omkring sig overvejende fylde af andres musik og tekster, så kan man den kommende torsdag aften glæde sig over Flemming’s egne gode kompositioner, der vil genlyde i generator’s smukke lokale.
I 2019 fik nogle gode musikvenner ham så til at »åbne skuffen« og sammen fik de materiale nok til en koncert, bakket op at et til lejligheden super band bestående af sangeren Camilla Mogensen og Anders Øster på keyboard samt Aage Brund Nielsen på guitar og kor og Andreas Paggard på bas, Mikkel Hebsgaard Lauritsen på trommer og percussion. Bag lydpulten har Jan Madsen sat sig godt til rette.
Sangene får som vanligt et par ord med på vejen af Flemming selv, der med blik for detaljen fortæller de skæve historier om hvorfor netop denne sang blev til.
Glæd jer og vel mødt !