Det har været et noget mærkeligt år for Spillestedet Generator, der har måttet navigere mellem aflyste og flyttede koncerter, men nu lysner det heldigvis også for det danske kulturliv. Derfor har man besluttet at lave en gratis koncert.
– Publikum har støttet utroligt flot op omkring Generator i forbindelse med de sidste 14-15 måneders skiftende nedlukninger. Derfor har vi besluttet at takke for opbakningen, og samtidigt være med til at kickstarte det lokale kulturliv med en gratis koncert med danske JÆRV, fortæller Spillestedsleder Anton Bjerg.
Koncerten finder sted lørdag den 9. maj 2021 kl. 20.00.
JÆRV debuterede i 2019 med det anmelderroste album Kriger, og har siden udgivet de to singleforløbere, “Et Andet Liv” og “Jeg Kan Få Det Så Vildt Over At Du Eksisterer” forud for projektet Skud, der udkommer i løbet af i år.
– JÆRV er ny dansk pop med noget på hjerte med Amanda Glindvads enorme stemme i front, og Mathias Schmidt som ankermand for det musikalske. De udforsker poppens verden og er et utroligt spændende nyt navn i dansk musik, påpeger Anton Bjerg.
De gratis billetter skal hentes på Generators hjemmeside, og der er ikke adgang uden billet eller gyldigt Coronatest eller Coronapas.