Gå til indholdet
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Menu
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Instagram Facebook
lystfiskerguiden

Frivilligrådet fortsætter med kendt formandskab

En af de vigtigste opgaver for kommunens Frivilligråd er at uddele midler til frivillige sociale foreninger. En af de foreninger, der modtog penge i 2025, var Støtteforeningen Montana, der støtter Café Værestedet Montana, som er et socialt tilbud i Skjern. foto: rksk
  • Naturens Rige
  • 27/02/2026
  • 11:55
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder

Ringkøbing-Skjern Kommunes Frivilligråd har genvalgt både formand og næstformand efter konstituerende møde den 21. januar.

En af de vigtigste opgaver for kommunens Frivilligråd er at uddele midler til frivillige sociale foreninger. En af de foreninger, der modtog penge i 2025, var Støtteforeningen Montana, der støtter Café Værestedet Montana, som er et socialt tilbud i Skjern.

»Vi kan virkelig gøre en forskel for vores brugere med de midler vi får – som vi faktisk er meget afhængige af. Sidste år arrangerede vi for eksempel en påskefrokost. Mange familier plejer at fejre det derhjemme, men flere af vores brugere er alene, så her får de mulighed for at følges ad og være sammen. Det betyder meget at kunne give dem noget, de ellers ikke ville have råd til, og vi mærker tydeligt både taknemmeligheden, og at det gør en forskel,« siger formand for støtteforeningen Ingrid Refstrup.

I Frivilligrådet blev det besluttet, at både formands- og næstformandsposten skulle gå til to velkendte profiler, nemlig de samme som forrige periode: Jill Libner fra Bydelsmødrene og Jens Laurids Lauridsen fra Venskabscaféen i Videbæk.

Derudover er Linda Nielsen fra Social-, Psykiatri og Handicapudvalget udpeget til Frivilligrådet efter udvalgsmøde den 19. februar.

»Det er dejligt, at de andre medlemmer synes jeg skal fortsætte. Det må betyde, at jeg gør noget rigtigt. Nu kan vi gå i gang med arbejdet, hvor vi blandt andet besøger kommunens mange sociale foreninger. Det giver os et indblik i deres arbejde og styrker samarbejdet,« fortæller formand for Frivilligrådet Jill Libner.

Frivilligrådet fungerer som bindeled og samtalerum mellem aktørerne på det frivillige sociale område og Ringkøbing-Skjern Kommune, og hører under Social-, Psykiatri og Handicapudvalget.

§18-puljen

Frivilligrådets opgave er blandt andet at udvikle og understøtte nye tiltag på det frivillige sociale område, hvilket gøres gennem §18-Udviklingspuljen.
Udviklingspuljens 125.000 kroner kan søges til nystartede initiativer, udviklingstiltag og desuden ekstraordinære aktiviteter af alle foreninger – nye som gamle. Ansøgninger til puljen behandles løbende.

»En af vores vigtigste opgaver er at læse §18-ansøgninger og behandle dem efter de principper, der er vedtaget. Det er den måde vi kan hjælpe, og det synes jeg virkelig man skal gøre brug af, da de frivillige sociale foreninger sjældent lægger inde med ret mange midler,« siger Jill Libner.

FAKTABOKS

Frivilligrådets øvrige medlemmer er:

  • Karen Christensen fra Tim og Omegns Seniorklub.
  • Nataliya Maabjerg fra Lastivka Vest.
  • Brian Poulsen fra Hjerteforeningen Skjern-Tarm-Videbæk.
  • Morten Due Kronborg Hansen fra Middag på Tværs i Skjern.
  • Ursula Bækkegaard fra Holmsland Sogneforening.
  • Tage Møller fra Videbæk Y’Men’s Club.
  • Suppleant: Jørgen Christian Pedersen fra Røde Kors Ringkøbing-Skjern Distriktsforening.

Foreninger kan søge støtte til aktiviteter for ensomme, udstødte, marginaliserede, mennesker i krise, misbrugere – nuværende og tidligere, kronisk syge, handicappede og sindslidende og borgere med særlige vanskeligheder.
Alle der afholder aktiviteter, som retter sig specifikt mod puljens målgruppe og lever op til puljens formål kan ansøge. §18-puljen kan inddeles i to: Hovedpuljen, der kan søges én gang årligt og Udviklingspuljen, der kan søges løbende over året.

Læs mere og ansøg om §18 puljerne gennem linket. Her kan også findes vejledning her.
Du kan få hjælp til at søge §18 midler ved at kontakte FrivilligVest på frivilligvest@frivilligvest.dk eller ringe på telefon: 82 30 67 70.

 

TidligereTidligereDanmark går til valg 24. marts – Mette Frederiksen sætter kursen mod formueskat og nyt pensionsudspil
NæsteKommunen inviterer til møde om nye bygge- og renoveringsprojekterNæste
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
MyTee.DK - din Tshirt shop - Dit Udtryk - Vores Mission
Følg Hvide Sande NU her

KONTAKT

Otto Pedersvej 1
6960 Hvide Sande
Tlf.
97 31 19 46
info@hvidesande.nu

NYHEDER

  • Sidste Nyheder
  • Tilbud
  • Events

HVIDE SANDE

  • Vejret Hvide Sande
  • Æ Hawfest
  • Oplevelsesgaver
  • Hyde.dk
  • Lystfiskeri - Lystfiskerguiden
  • Put and Take Fiskesøer
  • Solsikke piller
  • Gæsteartikler

SERVICE

  • Kontakt / Indsend en nyhed
  • Få Nyheder på Mail
  • Annoncering / Markedsføring
tip en nyhed

#

#

Online Markedsføring og webdesign af ApolloMedia & ApolloWeb | MyHvideSande.dk| MyTee.dk

X