Asylcenteret modtager donationer af alt fra tøj til barnevogne og legetøj samt køkkengrejer og mange andre genstande, som beboerne kan få stor glæde af.
Asyl-outlet drives i samarbejde med frivillige og beboerne på centrene, der i fællesskab har udviklet og stadig udvikler asyl-outlettet. Derfor er der brug for frivillige personer til at give en hjælpende hånd med til sortering og uddeling af de mange donationer.
Center Hvide Sande har ca. 240 beboere, der er midlertidigt indkvarteret på campingpladsen. De har behov for at kunne få ekstra skiftetøj samt varmt tøj og ekstra tæpper m.m. Tøjet og legeredskaber bliver solgt i asyl-outlets til et symbolsk beløb og indtægten fra vores asyl-outlets går til de fælles aktiviteter til glæde for alle beboerne.
Vi søger derfor ekstra, frivillige hænder til at supplere vores velfungerende men lille outlet-hold. Arbejdet går ud på at sortere det indkomne tøj og hjælpe til med at sælge det gennem outlettet. Arbejdet i outlettet kan til tider være lidt hektisk og forekomme kaotisk mens det står på, og som frivillig er det vigtigt, at man kan klare denne udfordring.
Du får:
- Introduktion til Røde Kors Asyl og forholdene på et asylcenter
- Mulighed for at møde mennesker med en anden baggrund end din egen
- Mulighed for at lære om og gøre en indsats for asylansøgere, der er kommet til Danmark
Vi forestiller os, at du:
- Er stabil, udadvendt og god til at skabe en god stemning og finde løsninger
- Har gode samarbejdsevner, er god til at motivere og formår at skabe en god kontakt til asylansøgerne
- Kan tale engelsk på et hverdagsniveau – og også gerne andre sprog
- Har mulighed for at bruge et par timer om ugen på frivilligt, socialt arbejde
- Hvis du har lyst til at hjælpe til i vores outlet, så kontakt vores donationskoordinator, Sarah Hassing.




2 kommentarer til “Frivillige søges til Asyl-Outlettet på center Hvide Sande”
Hej. Jeg har fundet mit billede på ovenstående link/side. Jeg har taget billedet i Røde Kors-regi – for Røde Kors – og er lidt i tvivl om hvor I har fået det fra, eftersom Røde Kors kun har billedet til brug i Røde Kors..? Komtakt mig venligst. Mathilde Bech
Hej. vi fik billedet tilsendt fra en ved rødekors de spurgte om vi ville skrive/dele opslaget det på vores lille side. Hun skrev også at jeg skille huske at kreditere dig. så tror måske de har misforstået hvad de må med billederne. Skriv gerne på Nikolaj@apollomedia.dk