Maritim Viden inviterer til foredrag torsdag den 17. november i Fiskeriets Hus klokken 19.30
Aftenenes foredragsholder er havbiolog Mads Christoffersen, som vil fortælle om det fascinerende liv under havoverfladen i de danske farvande.
Mads er ansat som fiskeplejekonsulent og erhvervsdykker på DTU Aqua i Charlottenlund. Hans altoverskyggende interesse er fisk og deres levesteder i de kystnære områder af Danmark. Han har desuden en stor faglig viden om danske fiskearter og vil denne aften dele ud af sin mangeårige erfaringer og viden om fisk.
Aftenen byder på flere forskellige fortællinger og personlige oplevelser af Mads Christoffersen, der blandet andet vil fortælle om hvad marin fiskepleje går ud på og om der overhovedet er succes med genetablering af stenrev m.m.
Den erhvervsaktive havbiolog og dykker viser både billeder og korte videoklip fra sine mange dyk i havområderne rundt Danmark.
DTU Aqua overvåger fiskebestandene i de danske kystnære områder, herunder også Ringkøbing Fjord, hvorfra Mads fortæller hvad DTU Aqua finder af fiskearter og hvorledes udviklingen har været henover årene af disse i den lokale Fjord.
Ligeledes kommer Mads undervejs også ind på muligheden for udsætning af for eksempel pighvar eller skrubber i Fjorden og om det at være en del af et succesfuldt initiativ, som aktivt samler lyst- og fritidsfiskere til fælles glæde for alle parter.
Deltag denne aften som står i fiskens tegn