Som en ekstra bonus mellem koncerterne på Hvide Sande Masterclass og Late Summer Festival venter der os en helt fantastisk oplevelse i Lyngvig kirke!
Vi skal høre fyrig, festlig og flot folkemusik fra Ukraine med folkemusikensemblet Dyvohray fra Kiev.
Ensemblet består af fem musikere alle uddannet på Tchaikovsky Statskonservatoriet i Kiev, og gruppen regnes blandt de bedste musikgrupper af sin art i Ukraine.
Folkemusikensemblet Дивограй / Dyvohraі udgår fra Kiev Filharmonikerne og blev dannet i 1988. – Siden da har gruppen turneret verden rundt.
Der skal lyttes på et helaftensprogram med skønne melodier fra mange lande. – Naturligvis er der også berømte danske og ukrainske melodier på programmet.
Vi kan glæde os til en helt unik begivenhed, hvor det folkelige og populære formidles på et højt kunstnerisk niveau.