Det er lykkedes Dansk Surf & Rafting Forbund (DSRF), at få uddannet 10 nye ISA (International Surfing Association) Surf dommere i Klitmøller i år og dommerne får, som en af deres første opgaver, mulighed for at dømme i konkurrencen Danish Surf Tour 2014 i Hvide Sande.
Konkurrencen Hvide Sande Open, der er Danish Surf Tour 2014 første konkurrence sted, har brug for bølger til konkurrencen, store bølger. Derfor har man udover stævnedagene 14. og 15. juni 2014 også for en sikkerheds skyld reserveret dagene 21. og 23. juni, i det tilfælde bølgerne skulle udeblive i første konkurrence sæt.
Surf-spot ”in-between”
Hvide Sande Havn har det perfekte surf-spot, der blandt Hardcore Surfere kaldes ”in-between”, beliggende nedenfor Tungevej 8 i Hvide Sande. Vi har lavet en aftale med Hvide Sande Havn om, at hvis det er muligt af hensyn til prioriteringen af slusedriften vil slusen blive lukket under konkurrencen.
DM afvikling
Der konkurreres i flere kategorier, hvor alle, uanset nationalitet, kan deltage, hvorimod DM afdelingen, selvsagt kun er for surfere med dansk nationalitet.
DM Surf Touren består af 4 events, der afvikles med første stop Hvide Sande. Dernæst går turen videre til Klitmøller den 4. – 6. juli og til Agger den 10. – 12. oktober og sidst med finale i Nordsjælland.
Programmet i Hvide Sande ser således for lørdag d. 14. juni:
kl. 08.00 Surfers briefing (Westwind Surf Cafè)
kl. 10.00 Konkurrence start
kl. 17.00 Konkurrence slut
kl. 19.00 Præmieoverrækkelse (Champagne galop)
kl. 20.00 Grill-fest ved Westwind Surf Cafè på Tungevej 8 (medbring grill mad og drikke)
Tilmelding kan ske her




