Det er Dan Jørgensen der i sin egenskab af Minister for fiskeriet, igen er gået sportsfiskernes ærinde og tilsidesat erhvervsfiskernes ønske om afbureaukratisering og færre regler, men i stedet går 180 grader modsat, og laver nye regler for brugen af ruser og garn.
Det er Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO), der bringer sagen op i forbindelse med NaturErhvervsstyrelsens høring om ny mærkning af garn og ruser. Her er DFPO blevet spurgt til råds af NaturErhvervsstyrelsens fiskeriafdeling, med høringsfrist den 24. februar, om deres holdning og forslag til blandt andet nye farver på flagene. Det kan måske lyde banalt og ikke særligt vigtigt, men erhvervet er i forvejen økonomisk godt og grundigt belastet af bureaukratiske regler og forordninger, så et par dråber mere af denne malurt, kan få kystfiskerne til at syntes, at nu kan nok være nok.
Ministeren valgte at ignorere DFPOs kommende svar.
Men inden DFPO kunne komme med deres svar, kom der i fredags den 20. februar, en pressemeddelelse fra Dan Jørgensens Ministerie for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at mærkningen for ruser og garn ændres. Som kan ses som en lille sejr for sportsfiskerne. Dvs. fire dage inden DFPO ville komme med deres indstilling til forslaget, tromler Fødevareministeren henover debatten, med sit eget forslag til ændring.
Det er derfor, endnu engang blevet tydeligt for enhver, at fiskerierhvervets egne branche-organisation, bliver forbigået i en grad det næsten grænser til det uanstædige. Om det er bevist handling, at Fødevareministeren på denne måde tilsidesætter og fuldstændigt ignorerer fiskernes interesseorganisation, eller det blot er et udtryk for, at den ene hånd ikke ved hvad den anden laver, skal være usagt. Men et er sikkert, Fødevareministeren får det ikke nemmere i fremtiden, overfor et fiskerierhverv der i den grad føler sig forbigået og overhørt, i en sag der helt klart hører ind under erhvervsfiskeriet og ikke under sportsfiskerne.







