Gå til indholdet
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Menu
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Instagram Facebook
lystfiskerguiden

Rørende smuk og voldsom film får premiere i Ringkøbing

Kærlighedes gerninger - foto Chr. Geisnæs Paloma Productions
  • HvideSandeNU
  • 19/08/2025
  • 08:00
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
Landbobanken Hvide Sande

Kærlighedens Gerninger er filminstruktør Jeppe Røndes opgør med sin egen skamfulde fortid. Filmen, der er optaget i Ringkøbing-Skjern Kommune fik anerkendelse på den internationale filmfestival i Rotterdam tidligere på året og får ros fra anmelderne. Nu kommer både film og instruktør til Ringkøbing.

Kærlighedens Gerninger baserer sig på instruktør Jeppe Røndes egne minder – og er en kompromisløs historie om tro og tabuer, og om blodets bånd og kærlighedens grænser. Foto: Chr. Geisnæs, Paloma Productions.


»Kærlighedens Gerninger er baseret på mine egne minder. Ikke som en lineær sandhed, men som følelsesmæssige aftryk i kroppen. Min storesøster og jeg voksede op i et utrygt hjem blandt voksne, der ikke satte de grænser, som børn har brug for – og vi måtte stå sammen os to, som en hær mod de voksne, for at finde tryghed i hinanden.«

»Vores søskendeforhold udviklede sig og blev til overgreb, og skammen over dette har fulgt mig ind i voksenlivet.« Så utilsløret og ærligt fortæller den prisvindende filminstruktør Jeppe Rønde om filmen Kærlighedens Gerninger, som han kalder et filmisk opgør med skam.

Kærlighedens Gerninger blev tidligere på året vist på den internationale filmfestival i Rotterdam, hvor både film og instruktør fik rosende ord med på vejen. Søndag den 24. august vender den hjem til Ringkøbing-Skjern Kommune – og får premiere i Ringkøbing Biograf. ‘Hjem’ fordi filmen er optaget i Ringkøbing-Skjern Kommune, bl.a. på Hellig Kors Kloster og med praktisk støtte af Ringkøbing-Skjern Kommune.


Her siger filmkonsulent Rebecca Molders: »Vi vil sætte Vestjylland på landkortet, og støtter mange forskellige film- og Tv-serie-projekter i Ringkøbing-Skjern Kommune.«

Rebecca Molders peger på, at kommunen har fået stor opmærksomhed med blandt andet ‘Meter i sekundet’ og flere sæsoner af TV-serien ‘Hvide Sande’ og tilføjer: »Kærlighedens Gerninger er en kunstfilm – og tilmed en kunstfilm på et højt internationalt niveau. Med denne film viser vi derfor også, at film i andre genrer kan skabes her, og at vi sætter baren højt, når vi siger, at vi satser på film.«

Kompromisløs film

I Kærlighedens Gerninger tager Jeppe Rønde livtag med tabuer omkring overgreb og blodskam. »Hvad vil der ske, hvis tabuet – at søsteren begik overgreb mod sin lillebror – viser sig ikke kun at høre barndommen til, men at det genspiller sig for øjnene af alle, og nu mellem to voksne søskende?« spørger den prisvindende instruktør og svarer: »Det er her filmen kan blive ubehagelig for nogle – men i mine øjne nødvendig. For hvad er kærlighed, når den kommer fra et dysfunktionelt sted? Hvad er den kærlighed, der redder søskende, som vokser op under sådanne omstændigheder, gjort af? For mig er det en måde at gøre opmærksom på, at børn, der vokser op i dysfunktion, overlever på måder, der kan være svære at forstå for andre.«


Handlingen i Kærlighedens Gerninger udspiller sig i et bart, sekterisk fællesskab i klosteret på Dejbjerg Hede og ved vestkysten.

Hanna (Cecilie Lassen) har isoleret sig fra omverdenen i en kristen sekt på den jyske vestkyst. Men den overfladiske harmoni i det manipulerende New Age-miljø bliver vendt op og ned, da hendes bror Jakob (Jonas Holst Schmidt) banker på døren og udgiver sig for at være en søgende sjæl på jagt efter en højere mening. Sandheden er dog en helt anden og langt mere dyster. For Hanna og Jakob deler en rystende hemmelighed, der er dybt begravet i deres fælles fortid – og som truer med at rive alt med sig i et stormfuldt syndefald.

Dermed bliver filmen, der bl.a. også har Ann Eleonora Jørgensen på rollelisten som sektleder, en kompromisløs historie om tro og tabuer, og om blodets bånd og kærlighedens grænser. Med til historien hører også, at Jeppe Røndes halvstoresøster i dag lever i et kristent fællesskab. De to har ikke set hinanden i 28 år.


»Kærlighedens Gerninger bygger på nogle barske temaer, men på billedsiden er det en meget, meget smuk kunstfilm«, siger filmkonsulent Rebecca Molders.

Og trods det tunge og dystre tema er der god grund til at glæde sig til et par timer i biografmørket:

Filmmagasinet EKKO har bedt sognepræst og forfatter Kristian Ditlev Jensen om at anmelde Kærlighedens Gerninger, og han er begejstret: »Kærlighedens Gerninger er en af årets mest provokerende, tankevækkende, rørende, smukke og voldsomme film«, skriver han. Samtidig kalder dagbladet Politiken Kærlighedens gerninger »dansk filmkunst på topniveau« og inviterer læserne til en særforestilling efterfulgt af en samtale mellem filminstruktør Jeppe Rønde og Politikens filmanmelder Henrik Palle.

FAKTA

FAKTA

Kærlighedens gerninger får premiere i Ringkøbing Biograf søndag den 24. august kl. 17.00. Efter filmfremvisningen vil instruktør Jeppe Rønde fortælle om baggrunden for filmen og om arbejdet med den.

Kærlighedens gerninger er en af de mange film og tv-serier, som er støttet – økonomisk eller med praktisk assistance – af Ringkøbing-Skjern Kommunes filmstrategi. Den findes her: Filmstrategi

Filminstruktør Jeppe Rønde om Kærlighedens Gerninger: »Jeg har båret rundt på en skam siden jeg var barn. Denne film er mit forsøg på at give slip – og måske åbne en vej for andre til at gøre det samme.«

Foto:  Chr. Geisnæs Paloma Productions

TidligereTidligereHvide Sande sluse og klapbro klar til renovering – trafikanter må forberede sig på midlertidige spærringer
NæsteVestværftet modtager endnu en større nybygning til aptering og udrustningNæste
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
MyTee.DK - din Tshirt shop - Dit Udtryk - Vores Mission
Følg Hvide Sande NU her

KONTAKT

Otto Pedersvej 1
6960 Hvide Sande
Tlf.
97 31 19 46
info@hvidesande.nu

NYHEDER

  • Sidste Nyheder
  • Tilbud
  • Events

HVIDE SANDE

  • Vejret Hvide Sande
  • Æ Hawfest
  • Oplevelsesgaver
  • Hyde.dk
  • Lystfiskeri - Lystfiskerguiden
  • Put and Take Fiskesøer
  • Solsikke piller
  • Gæsteartikler

SERVICE

  • Kontakt / Indsend en nyhed
  • Få Nyheder på Mail
  • Annoncering / Markedsføring
tip en nyhed

#

#

Online Markedsføring og webdesign af ApolloMedia & ApolloWeb | MyHvideSande.dk| MyTee.dk

X