EU-Kommissionen har præsenteret en ny strategi, der skal gøre Europa bedre forberedt på kriser og trusler som naturkatastrofer, cyberangreb, misinformation og klimaforandringer.
Strategien – kaldet “Preparedness Union Strategy” – indeholder 30 konkrete tiltag, der skal styrke EU’s beredskab. Blandt andet vil EU sikre, at vigtige samfundsfunktioner som hospitaler, skoler og transport har et højt beredskab, og at borgerne ved, hvordan de skal reagere, hvis krisen rammer. Derudover vil EU oprette et fælles krisecenter, styrke samarbejdet mellem militær og civil beredskab og lave øvelser på tværs af landegrænser.
EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen siger: »Vores borgere, medlemslande og virksomheder skal have de rette værktøjer til både at forebygge kriser og reagere hurtigt, når noget sker.«
Strategien bygger på erfaringerne fra blandt andet COVID-19-pandemien og lægger op til, at EU og medlemslandene skal arbejde tættere sammen for at sikre, at Europa står stærkere og mere forberedt i fremtiden.
Hovedmål og initiativer i strategien
1. Beskyttelse af Europas vigtige samfundsfunktioner
-
Fastlæggelse af minimumskriterier for beredskab i essentielle services som hospitaler, skoler, transport og telekommunikation.
-
Øget lagring af kritisk udstyr og materialer.
-
Styrkelse af klimatilpasning og adgang til vigtige naturressourcer som vand.
2. Styrkelse af borgernes beredskab
-
Fremme, at borgere har nødvendige forsyninger til minimum 72 timer i tilfælde af nødsituationer.
-
Indarbejdelse af beredskabsundervisning i skoleplaner samt etablering af en årlig EU-beredskabsdag.
3. Bedre krisehåndtering
-
Oprettelse af et EU Crisis Hub for bedre koordinering mellem EU’s eksisterende krisestrukturer.
4. Styrket samarbejde mellem civile og militære aktører
-
Regelmæssige øvelser i hele EU med deltagelse af bl.a. militær, civilbeskyttelse, politi, sundhedspersonale og brandvæsen.
-
Fremme af investeringer, der kan bruges både civilt og militært.
5. Øget fokus på risikovurdering og tidlig varsling
-
Udarbejdelse af en samlet EU-risikovurdering for at forebygge kriser som naturkatastrofer og hybride trusler.
6. Øget samarbejde med erhvervslivet
-
Oprettelse af en offentlig-privat beredskabstaskforce.
-
Udvikling af nødprotokoller sammen med virksomheder for at sikre hurtig adgang til kritiske varer og tjenester.
7. Styrket samarbejde med eksterne partnere
-
Samarbejde med strategiske partnere som NATO om bl.a. militær mobilitet, klimarelateret sikkerhed, cybersikkerhed og forsvarsindustri.
Baggrund
Strategien tager afsæt i Niinistö-rapporten (engelsk) om EU’s beredskab, som konkluderede, at EU’s civile og militære beredskab skal styrkes markant for at kunne håndtere nutidens sikkerhedsudfordringer – fra sundhed og migration til klima og økonomi.
Strategien bygger på en helhedsorienteret tilgang, der involverer aktører på alle niveauer – lokalt, regionalt, nationalt og europæisk – samt hele samfundet, herunder borgere, virksomheder og forskningsmiljøer.
EU’s håndtering af bl.a. COVID-19-pandemien har vist, hvor effektivt medlemslandene kan reagere, når de arbejder tæt sammen. Med denne strategi vil EU sikre, at vi står stærkere og mere forberedte på fremtidens kriser.
Læs de danske anbefalinger om at klare sig selv i 3 døgn her (Beredsskabsforbundet)
