Ejendomsmægler Alfred Berg, hvis hjerte fortsat banker varmt og inderligt for den maritime havneby Hvide Sande og det naturskønne Holmsland Klit har primo maj startet bemandingen af kontoret på Metheasvej 6, i selvsamme by hvor han i sin tid mødte sin forhenværende hustru og byggede hus på Pallasvej. I 1983 gav bankjobbet ham nye udfordringer i en alder af 23 år som filialdirektør i Landbobankens Lem afdeling.
Efter mere end 20 års virke på ejendomsmarkedet på Klitten og de seneste fem år fra samme adresse Metheasvej 6 i Hvide Sande, hvor der indtil nu kun har været en Boligudstilling, kalder den nu 60-årige ejendomshandler og vurderingsekspert Alfred Berg til fornyet oprustning i det område, hvor han som yngre startede sin karriere.
Estate BoligCenter Vestjylland vil fremover have bemandet åbent tirsdag, onsdag og torsdag fra klokken 13.00 til 16.30, men BoligUdstilligen er åbent alle uges 7 dage fra kl. 09.00 til 21.00. »Vi ønsker at være tilstede for kunderne. Når de har tid, har vi tid.« understreger Alfred Berg, og vi har mere eller mindre ALTID telefonen åben i årets 365 dage og byder selvfølgelig altid på en varm kop kaffe eller lignende og en uforbindende snak, ligesom vi tilbyder at komme besøg for at udarbejde en Gratis & Uforbindende vurdering. Vi tilbyder også at sælge efter princippet SOLGT eller GRATIS. Så skulle du overveje at sælge eller har et hus til salg, som du ikke har haft held med at få solgt, så hold dig endelig ikke tilbage med at kontakte os, siger Alfred Berg.
Sammen med firmaets anden indehaver og ejendomsmægler Brian Andersen og ejendomsmægler Hans Jørgen Lauridsen, vil han bemande mæglerbutikken i de tre nævnte dage om ugen, sammen med Solvejg Brølling, der ligeledes har været bosiddende i Hvide Sande siden 1986 og som ikke har mindre en 32 års erfaring indenfor bankverdenen – heraf ca. 16 år som boligsupporter. Brian Andersen har 19 års ejendomsmægler erfaring i bagagen – først ca. 12 år hos BoligCenter Vestjylland i Ringkøbing og senere ca 7 år i Nybolig – Ringkøbing, efter en forudgående bankansættelse i Ringkøbing Landbobank. Hans Jørgen Lauridsen har fra 2015 og indtil 2018 været ejerrådgiver hos Feriepartner i Hvide Sande, efter 16 år som mægler hos Nybolig i Skjern/Tarm/Ringkøbing efter en forudgående bankansættelse i ca. 13 år i Nordea.
Estate BoligCenter Vestjylland har tilsammen ca. 80 års erfaring i bolig-/mæglerfaget og føler derfor, de har de helt rigtige kompetencer og faglige niveau, der skal til for at både køber og sælger får en særdeles god bolighandel med et meget højt serviceniveau.
Sidste år var på ”jysk” slet ikke så dårligt endda?, men udsigten til indeværende år tegner helt forrygende godt – faktisk mindst på højde med de helt fantastisk gode år vi havde i 2007/2008 fortæller Alfred Berg. Parcelhusmarkedet er igen både godt og positivt, men sommerhusmarkedet er helt i særklasse, hvilket der findes fire væsentlige årsager til – nemlig: Den historisk lave rente, kreditforeningsbelåning op til 75% i stedet for tidligere 60% af ferieboligens salgspris, udlejningen har aldrig været bedre og har de senere år slået rekord på rekord og endelig de gunstige beskatnings regler for udlejning af sommerhuse, hvor den skattefrie bundgrænse er steget fra ca. kr. 20.000 til nu kr. 40.900. Dvs. de første 40.900 kroner er skattefrie og derefter fratrækkes der et skattefrit fradrag på 40 procent af resten, hvilket betyder, at en investering i et sommerhus, kan være både et godt og spændende alternativ til traditionel opsparing/pensionsopsparing og investering m.v. Netop dét gør et sommerhus med en lønsom udlejning endnu mere tillokkende for almindelige danskere, der måske også samtidig ønsker sig en senior-tilbagetræknings-mulighed. I dag skal man som pensionist kun have ejet sommerboligen i et år, før man kan bosætte sig permanent i huset, i de som oftest meget naturskønne områder, forklarer Alfred Berg.
Projektsalget i Hvide Sande og på Klitten går også rigtig godt. Så godt, at det er den anden årsag til oprustningen i havnebyen. Dette, sammen med byens nerve og energi samt initiativ og virkelyst, kommer dette klart til udtryk i de projekter der udvikles og startes op den erhvervsaktive havneby og på Klitten. Senest med »Langsand Langs Vand-projektet« der er kommet godt fra start med en god interesse og et godt salg.
Projektsalget i badebyen Søndervig – ”Sandormen” – ved det gamle og meget legendariske diskotek »Brændingen«, der nu lader livet for ferieboligprojektet, går også godt. Vi har på rekordtid netop solgt 9 ferielejligheder projektet ”Ocean House” – (en del af Danland bygningerne) der ligeledes ligger i Søndervig. Vi havde Åbent Hus i påsken og alle 9 lejligheder blev solgt indenfor en lille måneds tid.
Lørdag den 11. maj fyldte den erhvervs-aktive Alfred Berg 60 år. En alder der tidligere var ensbetydende med, at man skulle indstille sig på pension. Men det er absolut ikke tilfældet for Alfred Berg, der dog gerne ser, at der bliver lidt mere tid til familien, golf, badminton og cykelture, men som stadig føler sig så ung og meget i vigør, at han vil fortsætte mange år endnu. »Så længe skruen holdes så godt i vandet som nu,« bliver jeg ved.
Estate BoligCenter Vestjylland har som eneste ejendomsmægler i området 3 boligudstillinger, som har åbent 365 dage om året fra 9.00 til 21.00.







