Esmark har i løbet af sommeren kørt en konkurrence, hvor man kunne vinde en enestående overnatning i Lyngvig Fyr, middag på Kommandobroen, morgenmad på Ejvinds, lækkerier fra Vestkystens Gårdbutik og entré til Ringkøbing-Skjern Museum. Vinderparret indløste gevinsten i weekenden.
Ekstravagante konkurrence, som Esmark Feriehusudlejning kørte hen over sommeren. De interesserede kunne deltage på esmark.dk eller på Esmarks Facebookside og man kan sagtens forstå, hvorfor så mange ønskede at deltage i lodtrækningen.
Vinderen fik nemlig en unik overnatning i toppen af Lyngvig Fyr, 7-retters middag på Kommandobroen i Hvide Sande, morgenmad på Ejvinds, kurv fyldt med lækkerier fra Vestkystens Gårdbutik samt 2 ugekort til de mange museer i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Og i fredags indløste det heldige par denne fantastiske gevinst. Vinderne har været ivrige gæster i det vestjyske i over 25 år, så de stedsvante gæster kendte godt til Lyngvig Fyr, men havde ikke fantasi til at forstille sig, at de skulle have held til at vinde. ”Ikke til at forestille sig, var min tanke. Vi har aldrig vundet noget,” fortæller Gisbert Scheffer. ”Og så i august kommer der et opkald fra Danmark, vi havde virkelig vundet!”
Oprindeligt et bidrag til Danmarks Indsamling
Det er første og formentlig også sidste gang, at nogen får muligheden for en overnatning på den unikke adresse. Overnatningen blev nemlig sat på auktion til Danmarks Indsamling 2017 af Ringkøbing-Skjern Kommune, der med den enestående oplevelse ville samle penge ind til årets gode formål under titlen ’Intet Barn Må Sulte’. Og hos Esmark greb man det gode initiativ og satte virksomhedens årlige bidrag til velgørende formål på bortauktioneringen af overnatningen i Lyngvig Fyr, der fungerer som vartegn for Holmsland Klit og Ringkøbing-Skjern Kommune.
”Det var helt fantastisk at vi vandt auktionen og på den måde fik mulighed for at kombinere et godt formål med en enestående konkurrence for både feriegæster og lokale. Og så er det ret flot, at så mange lokale virksomheder er med til at støtte op om projektet med gaver og oplevelser til parret,” fortæller Thomas Sørensen fra Esmark Feriehusudlejning.
*Gabi og Gisbert Scheffers beretning om opholdet i toppen af Lyngvig Fyr kan læses i fuld længde på : https://esmark.dk/beretning-om-natten-i-toppen-af-lyngvig-fyr/