Gå til indholdet
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Menu
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Instagram Facebook
lystfiskerguiden

Du kan også være med til at fejre kommunens ildsjæle og talenter

Ildsjæle og talenter fejres - rksk
  • HvideSandeNU
  • 11/01/2025
  • 11:52
  • Ingen kommentarer
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder

Godt 470 har allerede købt billet til årets store prisuddelings-fest WestAwards den 31. januar i Ringkøbing-Skjern Kultur-center, men der er også plads til dig! 19. januar lukker billet-salget til showet, der fejrer frivilligheden og foreningslivet i kommunen.

472 forventningsfulde deltagere har allerede booket en plads ved de festpyntede borde til Ringkøbing-Skjern Kommunes årlige prisuddelingsshow WestAwards 2025.

»Men der er plads til flere, og ligesom tidligere år opfordrer vi også i år alle foreninger til at samle deres frivillige og holdkammerater og deltage i samlet flok. WestAwards er nemlig en rigtig god anledning til, at man kan få en festlig aften med hinanden og med andre frivillige fra hele lokalområdet – og på tværs af alder, interesser og geografi,« forklarer Carsten Leidesdorff Skov. Han er daglig leder i FrivilligVest, der arrangerer prisuddelingsfesten i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommunes Kultur- og Fritidsafdeling.

Slutspurt til den 19. januar
Billetterne til festlighederne sælges fra FrivilligVests hjemmeside til og med den 19. januar. Her kan man også bestille en gratis billet, hvis man ikke ønsker at spise med, men gerne vil være med til prisuddelingerne. »Vil man ‘bare’ gerne være med til at hylde de frivillige i foreningslivet, ildsjælene og talenterne, så kan man også godt møde op i døren på aftenen, når de betalende deltagere har spist, og underholdningen med bl.a. prisoverrækkelser går i gang. Vi opfordrer dog til, at man booker sin plads på forhånd, hvis man vil være sikker på at få en plads,« siger Carsten Leidesdorff Skov.

Ligesom tidligere år vil interesserede have mulighed for at se et live stream af hele awardshowet på Facebook her

Konfettikanon på overarbejde
Det er fjerde gang, at Ringkøbing-Skjern Kommunes frivillige ildsjæle, lokale danske og internationale mestre samt unge talenter fejres ved det fælles awardshow WestAwards. Udover blomsterbuketter, hyldesttaler, diplomer, pengegaver og klapsalver vil prisvinderne blive hyldet med et festfyrværkeri af konfetti og lysshow samt med musik og underholdning fra scenen.

»Frivillighed og det frivillige engagement er med til at styrke fællesskabet og højne trivslen for borgere i alle aldersgrupper og fra alle hjørner af vores kommune. Med WestAwards ønsker byrådet at være med til at give et skulderklap til alle de frivillige kræfter, der i 2024 har gjort en forskel for foreningslivet og fællesskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Hvert et bidrag – stort eller småt – bringer livsglæde og trivsel både for afsender og modtager,« siger borgmester Hans Østergaard.

Traditionen tro deltager han også i år i awardshowet – sammen med en række andre byrådspolitikere. Og han glæder sig til festlighederne:
»Der har været en helt fantastisk stemning de tidligere år, og foreningerne i Ringkøbing-Skjern Kommune har virkelig fået øjnene op for, at WestAwards er stedet, hvor man har muligheden for at hylde de lokale ildsjæle og give alle de frivillige kræfter i foreningslivet et fortjent klap på skulderen,« siger borgmesteren.

Foreninger i hele kommunen blev i efteråret opfordret til at indstille kandidater til de mange priser, der uddeles til WestAwards. Ved årets prisuddelingsfest, vil kommunens Handicappris som noget nyt også blive uddelt, ligesom den ny-indstiftede pris til ›Forenings ildsjæl‹ vil blive uddelt. Til den er der indstillet hele 26 kandidater.


»Dermed kunne man tænke, at 25 indstillede kandidater vil gå hjem fra WestAwards med en skuffelse i kroppen, men dét at nogen har syntes, at man gør noget, der er værd at skrive en indstilling om, er jo et skulderklap i sig selv,« siger Carsten Leidesdorff Skov.

Udover at hylde frivilligheden er formålet med WestAwards også at skabe netværk på tværs af de mange foreninger, fællesskaber og ildsjæle i Ringkøbing-Skjern Kommune – og på tværs af aldersgrupper, geografi m.m.

FAKTA
WestAwards 2025-showet foregår i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter fredag den 31. januar 2025.

Vil du deltage, kan du vælge mellem to billettyper:

  • Awardshow MED spisning: kr. 295,- (dørene åbner kl. 17:30. Der bydes velkommen kl. 18:00)
  • Awardshow UDEN spisning: GRATIS (ikke-spisende gæster kan ankomme kl. 19:15-19:25)

PROGRAM

  • 17:30-17:45 Ankomst for spisende gæster (indgang-A)
  • 18.00-19.15 Velkomstdrink og festmiddag
  • 19:15-19:25 Ankomst for ikke-spisende gæster (indgang-A)
  • 19:30-22:30 Awardshow med prisuddelinger og underholdning.
  • I pausen kan der købes forfriskninger flere steder

Til WestAwards 2025 uddeles:

  • Unglederprisen
  • Årets træner/leder
  • Årets idrætstalent
  • Handicapprisen
  • Foreningens Ildsjæl (ny pris)
  • Kulturprisen
  • Årets Frivillige sociale indsats
  • Årets Mønsterbryder
  • Desuden hyldes alle de lokale, der i det forløbne år har vundet et dansk eller internationalt idrætsmesterskab.









TidligereTidligere›Mouritz/Hørslev Projektet‹ – en magtpræstation af vellyd og gode sange
NæsteHvide Sande Havn inviterer til NytårskurNæste

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
MyTee.DK - din Tshirt shop - Dit Udtryk - Vores Mission
Følg Hvide Sande NU her

KONTAKT

Otto Pedersvej 1
6960 Hvide Sande
Tlf.
97 31 19 46
info@hvidesande.nu

NYHEDER

  • Sidste Nyheder
  • Tilbud
  • Events

HVIDE SANDE

  • Vejret Hvide Sande
  • Æ Hawfest
  • Oplevelsesgaver
  • Hyde.dk
  • Lystfiskeri - Lystfiskerguiden
  • Put and Take Fiskesøer
  • Solsikke piller
  • Gæsteartikler

SERVICE

  • Kontakt / Indsend en nyhed
  • Få Nyheder på Mail
  • Annoncering / Markedsføring
tip en nyhed

#

#

Online Markedsføring og webdesign af ApolloMedia & ApolloWeb | MyHvideSande.dk| MyTee.dk

X