Så har du og dine børn et indebrændt ønske om at bidrage betragteligt til den offentlige bødekasse, så tænd roligt lunten og nyd endelig synet, for det kan nemt komme til at koste den formastelige, fra en pæn plovmand og op til et par tusinde kroner i bøde.
Politiet står nemlig klar til at udskrive bøder på minimum 500 kroner og op til flere tusinde kroner, kommer det advarende fra Henrik Framvig, der er vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter.
Så hold tændstikkerne i lommen og fyrværkeriet gemt godt af vejen indtil den 27. december, hvor det efter denne dato er fuldt lovligt af fyre krudtet af. Har du raketter eller andet fyrværkeri efter nytår, kan man lovligt fyre af den 1. januar også. Men herefter er det ulovligt igen. Så de resterende 359 dage indtil næste års skæring, må man væbne sig med tålmodighed og holde sig fra at tænde krudtet.
HUSK – Konstaterer man ulovligheder skal det meldes
Vær opmærksom på, at observerer man en overtrædelse af lovgivningen, så SKAL man kontakte eller ringe til politiet. Der er ingen vej uden om, lyder det klare svar fra vicepolitiinspektør Henrik Framvig, Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter.